Hans Efterfølger heed ogsaa Villjam, og det vilde saaledes, om man endog fandt en Biskop Villjam nævnet i de nærmeste Aar efter 1330, være umuligt at vide, hvilken af de to der menes. Vist er det kun, at den anden Villjam var Biskop ved 1350[1], og at han levede længe efter den Tid, saa at han da neppe kan have været længe i Embedet: sandsynligviis var det derfor Villjam den eldre, der ifølge et af Biskop Haakons Breve synes at have tilbragt Julen 1339–1340 i Bergen[2]. Den kirkelige Forbindelse mellem Norge og Øerne synes forresten endnu at have været meget levende; foruden at Biskopen selv oftere var over i Norge og deeltog i kirkelige Handlinger, var der flere norske Geistlige, som tillige havde Canonicater eller Præbender i Orknø Biskopsdømme, saaledes, som vi allerede have seet, Cantsleren Hr. Ivar Olafssøn; ligeledes Cantsleren Hr. Paal Baardssøn, og da han blev Erkebiskop, overdroges dette Canonicat til en Chorsbroder i Oslo[3]. Ogsaa i verdsligt Henseende lader det til, at Samkvæmet mellem Moderlandets og Øernes Indbyggere var hyppigt; vi have allerede seet, at norske Stormænd havde mange Besiddelser paa Orknø, Klostrene ligeledes; ogsaa havde flere af Orknøernes Lagmænd, hvad enten de nu var norske eller orknøiske af Fødsel, Besiddelser i Norge; saaledes Sighvat Kolbeinssøn, der omkring 1325 var Lagmand paa Øerne; han og hans Broder Olaf Laag havde Ejendomme i Bergen, og den første testamenterede samme -Aar Munkelivs Kloster noget Jordegods[4]. I Begyndelsen af 1338 var en Sigurd Sighvatssøn, der synes at have været hans Søn, Lagmand
- ↑ Dette sees af samme Biskopsfortegnelse, der sees at være forfattet eller nedskreven i 1350 og senere fortsat: den anden Villjam er allerede opført her, og saaledes maa han have været Biskop før 1350.
- ↑ I Biskop Haakons Brev til den throndhjemske Chorsbroder Arne Einarssøn, „skrevet i Bergen“ næstefter Julen 1339⁄40, heder det blandt Andet: „I vil neppe bedre kunne treffe Biskopen af Orknø end her, inden han reiser herfra“ (Samll. V. 144).
- ↑ See Clement VI. Reg. Comm. an. II. I. 5. ep. 11., hvorved Pave Clemens d. 21de Juli 1344 overdrager Thore Guthormssøn, Chorsbroder i Oslo, det efter Erkebiskop Paal ledigblevne orknøiske Canonicat. Vi erfare og af de i Samll. V. 502, Not. 2, meddeelte Breve, at Sognene Thveitathing og Raudarthing paa Hjaltland i Aarene 1321 og 1322 blev besatte med Geistlige fra Bergen, Thorkell Haanevssøn og Herbrand.
- ↑ Det er ovenfor omtalt, at Hr. Thore Haakonssøns Bom arvede store Godser paa Orknøerne: Besiddelser paa Hjaltland havde endvidere Fehirden Svein Sigurdssøn og hans Svigerfader Hr. Thorvald Thoressøn. Vi ville i det Følgende see, hvorledes ogsaa Datteren Fru berette ejede meget Gods paa Hjaltland. Munkelivs Klosters Besiddelser paa Hjaltland anføres i Mkl. B. S. 167.
