en Dag mellem denne og den foregaaende 23de, blev han tagen til Konge for hele Norge paa Haugathing[1]. Her blev, som sedvanligt, Løfter givne og besvorne paa hans Vegne om at overholde Landets Love og Folkets Rettigheder m. m., navnligt blev der givet udtrykkelig Forsikkring om ikke at tynge Almuen med nye Paaleg og Skatter, som Hestefoder, Gegngerd m. m., og om at Kong Haakons Bestemmelse om Rigsstyrelsen fremdeles skulde iagttages, og derhos blev en i Kong Haakons Testament indført Forordning at hvad der fandtes inddraget ulovligt i hans Navn, skulde komme til den rette Ejer igjen, højtideligt bekræftet[2].
Ifølge Unionsacten skulde den unge Konge opholde sig i Norge først og fremst til nærmest forestaaende Michelsmesse, og dernæst lige til den i det paafølgende Aar. Dette skete dog ikke. Den 29de Januar 1320 finde vi Kongen med sin Moder og Raadet i Bogesund (nu Ulrikehavn), i Vestergøtland[3] og da vi den 25de November forud finde Hertuginden med Raadet i Stockholm[4] er det maaskee ej umuligt, at hiin ogsaa da havde Sønnen med. I alle Fald maa hun i Mellemtiden have ladet ham hente til sig. Aarsagen til denne Afvigelse fra Unionsactens Bud (hvis den ellers ikke kun har bestaaet i en kort Udflugt fra Baagahuus) var sandsynligviis den, at Kong Erik i Danmark afgik ved Døden den 13de November, efterat hans Dronning Ingeborg, den afsatte Kong Byrges Syster, var død den 15de August forud. Thi saa længe Kong Byrge endnu var i Live, ja endog under enhver Omstændighed, var Spørgs-
- ↑ At han blev tagen til Konge paa Haugathing, sees af de i Saml. t d. n. F. H., S. 535 og 545 aftrykte Breve af 1313 og 1324; at det maa være skeet mellem 23de og 27de August, fremgaar af de i Fortalen til Dipl. Norv. I S. VII og VIII anførte Data. Da nu en Kongehylding altid skulde foregaa paa en større Festdag, har man her kun Valget mellem Bartholomæi Dag den 24de, og den paafølgende 12te Søndag efter Trefoldighed, d. 26de August. Keyser (Kirkehist. II S. 104) helder til den sidste Mening, hovedsageligt fordi de norske Prælater, der maatte forudsættes at skulle overvære Kroningen, endnu den 23de August vare paa Baagahuus, og saaledes ei kunde være i Tunsberg Dagen efter. Men da det, som ovenfor nævnt, er heel muligt, ja endog rimeligt, at hine Prælaters Sammenkomst med de svenske Biskoper ikke staar i Forbindelse med Kongens Afhentning, kan man heller ikke godt udlede noget deraf med Hensyn til Tiden for denne, og Kongen kan for den Sags Skyld gjerne være kommen til Tunsberg i Begyndelsen af August Maaned.
- ↑ See Brevene af 1323 og 1324, I. s. S. 537. 546.
- ↑ Dipl. Sv. 2222.
- ↑ Ssteds 2214.
