Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/351

Denne siden er korrekturlest
333
1340–4342. Erkebiskop Paals Visitatsreiser.

i hvilken Anledning Erkebiskopen allerede tidligt paa Sommeren kom til Bergen, og i Følge med Biskop Haakon begav sig paa Vejen østover, uden at dog noget Møde blev holdt, medens det dog ikke er usandsynligt, at Erkebiskopen siden deeltog i de Raadslagninger, som samme Høst holdtes i Tunsberg mellem de der forsamlede Herrer. Erkebiskopen tilbragte Vinteren i Bergen[1], hvor han havde sin egen Gaard, og fik her, som det ovenfor er viist, det Hverv i Forening med Raadet og andre at ordne enkelte offentlige Anliggender. Muligt at dette optog hans Tid i den meste Deel af Aaret 1340, thi man hører da intet videre enten til ham eller overhoved til Biskoperne, med Undtagelse af Biskop Haakon, hvis Breve ere os opbevarede. Sommeren 1341 tilbragte Erkebiskop Paal, som det lader, med at visitere Kirkerne paa Haalogaland, thi den 26de Juni befandt han sig paa Bruney (Brønø), hvorfra han udskrev et nyt Provincialconcilium, der skulde holdes i Nidaroos ved 1ste September[2]. Dette Møde blev ogsaa virkelig holdt, skjønt Biskop Haakon ikke personligt indfandt sig, men sendte sine Chorsbrødre Jon Arnessøn (Hviit) og Haavard Jonssøn paa sine Vegne, idet han undskyldte sig med den knappe Tid og den nærforestaaende haarde Aarstid, men lovede dog at gjøre sit Bedste, om han muligtviis kunde komme[3]. Hvad der forhandledes paa dette Møde, vides ikke med Vished; den eneste af Bestemmelserne, som er os opbevaret, er den, at Erkebiskopen med det første skulde visitere hele sin Provins[4]. I Forbindelse hermed stod det da vistnok ogsaa, at Erkebiskopen endnu i 134l sendte sin Chorsbroder Aslak (formodentlig Aslak Arnessøn) til Island for at visitere Øen paa hans Vegne[5]. Allerede den 20de Januar 1342 tilskrev Erkebiskopen Biskop Haakon om, at han til Vaaren agtede at tiltrede sin store Visitatsreise og begynde med Firdafylke, hvor han allerede vilde være den 1ste Mai. Tillige, eller rettere to Dage forud, meldte han

  1. At han i denne Vinter var fraværende fra Nidaroos, sees ogsaa deraf, at den forhen omtalte Sag angaaende Islandsfarernes Tiende paakjendtes den 22de Febr. 1340 paa Erkebiskopens Vegne af tvende Chorsbrødre som hans Commissarier; han har altsaa i sin Fraværelse beskikket dem. Dipl. Norv. IV. 235.
  2. Barthol. E. 496, jfr. Suhm, XIII. 45.
  3. See B. Haakons Breve af 13de, 18de, og 20de Aug. 1341, til Fuldmegtigerne og til Erkebiskopen. Barthol. E. 481–484, Samll. V. 163, 164.
  4. Barthol. E. 490.
  5. See ovf. S. 308. Sira Aslak Arnessøn, Chorsbroder i Nidaroos, fremmødte paa Erkebiskopens Vegne paa Stevne for den throndhjemske Lagmand Harald Nikolassøn den 24 Novbr. 1337 i en Sag mod Vigleik paa Lyng i Anledning af Chorsbroderen Sigurd Krafs’s Testamente. Dipl. Norv. III. 193.