Gr. T. og 1 Pen. Sterl.; Portvagten paa Baagahuus fik 12 Gr. T., og Taarnvegteren 8 Gr. T. Da han den 8de Juni 1833 fra Ljodhuus besøgte Kongen paa Lindholmen ved Hisingen, gav han Roerskarlene Mk. Svensk frem og ligesaa meget tilbage. I Ljodhuus lejede han kort efter et Skib til Oslo for 4 Sol. Gr. T. og betalte i Omkostninger for Skipperen og hans Folk samt en kongelig Hirdmand, der escorterede med 4 Huuskarle, 8 Sol. Gr. T.; derhos fik Hirdmanden 3 Guldgylden og Huuskarlene 15 Gr. T. Fra Oslo til Bergen betalte han i Fragt 4 Sol. 8 Pen. Gr. T. I Oslo kjøbte han to Dunke for deri at forsende de indsamlede Penge med mere; de kostede tilsammen 4 Gr. T. Da han den 23de Juli lejede en Baad forat komme hurtigere til Bergen, betalte han for denne og til Folkene tilsammen 42 Gr. T. eller 3 Sol. 6 Pen. Gr. T. Da han senere den 12te September efter de norske Høvdingers Ønske drog fra Bergen til Elven med Hr. Ivar Agmundssøn, gav han dennes Folk 12 Sol. Gr. T., forærede en af dem en Hest til en Verdi af 8 Sol. Gr. T. og kjøbte 2 Tønder Bjor eller tydsk Øl til dem for 4 Sol. Gr. T., altsaa 2 Sol. Gr. T. eller 6 Sh. Sterl., hvad der omtrent svarer til en Verdi af 3 Pd. St. eller 13 Spd. for Tønden. Fra Stade til Sluys i Flandern betalte han siden ved sin Hjemreise i Fragt 4 Sol. Gr. T. Heraf sees, at der i de Tider maa have været meget dyrt at reise. Naar han nemlig maatte give i Frugt for et Fartøi fra Oslo til Bergen 43 Sol. Gr. T. eller 14 Sh. Sterling, da bliver dette en Sum, der efter de nuværende Priisforhold svarer til 7 Pd. Sterling eller 31 Spdlr. Den lille Rofart fra Ljodhuus til Lindholmen og tilbage igjen kostede ham 1 Mk. svensk eller Mk. brendt; da nu Verdien af 1 Mk. brendt paa det nærmeste kan sættes til 90 Spdlr. i vore Penge, kom Farten saaledes til at koste ham 18 Spdlr[1]. Men det var overhoved ej at undres over, om Priserne paa alleslags Varer var i stadigt Tiltagende, da den Omstændighed, at Handelen nu for største Delen var i Tydskernes Hænder, satte disse istand til at skrue Priserne utilbørligt op, medens saavel Folkemængdens Tiltagen, som den voxende Luxus og Overdaad blandt de højere Klasser gjorde Forbruget saavel af indenlandske, som fremmede Varer langt sterkere end hidtil, uden at der hos Folket selv rørte sig nogen tilsvarende Foretagelses-Aand, hvorved idetmindste Forbruget af indenlandske Producter forøgedes; tvertimod synes Forkuelsen af den engang saa livlige Handelsrørelse og Søfart fra selve Norge, som bevirkedes ved de tydske Handelsmænds Indtrængen, at have frembragt en
- ↑ Ved alt dette jvfr. de ovenfor S. 93–96 og 164 fgg. meddeelte Beretninger om Nunciernes Reiser.
