aarligt, hvis de ej vilde bøde 4 Mkr. i Brevebrud for hvert Aar, de undlod det, hvorhos han befalede Lagmanden og Lensmanden at kalde Bønderne af de fire Fjerdinger, hvilke Toldens Udredsel paahvilede, for sig og inddrive det tilbagestaaende, under 6 Øres Bod i Stevnefald for den Udeblivende[1]. Sysselmanden var paa denne Tid den unge Bjarne Erlingssøn, der dog ikke selv residerede der, hvorfor ogsaa Kongen i sin Skrivelse henvender lig til Bjarnes Ombudsmand, ikke til Sysselmanden. Bjarne Erlingssøn var just da selv hos Kongen i Helsingborg, som det ovenfor er viist[2], og har saaledes formodentlig selv været den, der udvirkede Skrivelsen. Det følgende Aar indberettede Lagmanden, Laurents Gunnessøn, og Bjarnes Ombudsmand Sigurd Eindridessøn, en Drabssag, der vidner om, hvor længe endnu det Forsæt at hevne en lidt Fornærnelse kunde bevares i den Fornærmedes Hjerte og bringe ham til Blodsudgydelse efter flere Aars Forløb. I et Selskab var en vis Hunev Alfssøn kommen til at støde en anden af Gjesterne, Olaf Bjarnessøn, for Brystet med en Aare, saa at han længe havde ondt deraf. Hunev forsikkrede, at han ej vilde have gjort det, og Olaf selv udtalte sin Overbeviisning om, at han ikke havde gjort det af nogen ond Vilje. Nu gik fem Aar hen, uden at det dog kom til noget egentligt Forliig mellem dem. Da hendte det en Dag, at de begge kom til Refsunds Kirke. Olaf stod i Kirkegaarden, medens Hunev kom gaaende ind paa denne. Formodentlig maa Olaf have givet noget Ondt af sig, siden Hunev sagde til ham: „lad ikke saa ilde, Olaf, thi der er intet, som nødsager dig dertil!“ Men da stak Olaf Hunev i Brystet med sin Kniv, med de Ord: „tag dette for det, som du før gjorde mod mig“, og Hunev overlevede dette Stik kun faa Dage. Drabet siges dog at være begaaet uoverlagt (úfyrirsynju), og da Olaf lyste det samdøgres, kan man neppe tvivle om, at han fik Landsvist[3]. Formodentlig fik Bjarne Erlingssøn strax efter en anden Syssel, maaskee ved sit Giftermaal, eller har af andre Aarsager maattet give Slip paa Jemteland, thi endnu i November samme Aar tilskrev Kongen fra Ørebro hans nye Fuldmægtig Sigurd Hermundssøn, kaldet Fyrd[4], at han skulde udbetale til den nye
- ↑ Dipl. N. III. 220. Dipl. Sv. 3713. Merkeligt nok, heder det i Begyndelsen af dette Brev, hvor Kongen klager over Bøndernes Forsømmelighed, at de havde unddraget „Kronen Sverige“ sin Ret. Dette maa aabenbart være en Forglemmelsesfejl af Skriveren. Brevet kjendes kun af en Vidisse udstedt af af to jemtelandske Prester, der sikkert var af svensk Herkomst. Dipl. N. III. 233.
- ↑ S. ovf. S. 281, Note 1.
- ↑ Dipl. N. III. 225. Dipl. Sv. 3794.
- ↑ Dipl. N. V. 174. Dipl. Sv. 3858. Sigurds Navn Fyrd viser, at han var fra Fjordene, altsaa rimeligviis fra Stovreim, og oprindelig beskyttet og
