Sysselmand, Nikolas Peterssøn, kaldet Djakn, alt hvad han i det Aar havde oppeborget af Sagøre, og aflegge Regnskab derfor. Men dette skete ikke, deels maaskee fordi det var vanskeligt, deels og, fordi Sigurd selv, som det lader, var en noget uefterrettelig Person. Kongen tilskrev ham derfor atter i Januar 1345 fra Stockholm om Sagen, og denne Gang meget skarpt, idet han truede ham med, at hvis han længer sad dette Bud overhørig, skulde han svare Landraadesag[1]. Nikolas forestod Syslen i mange Aar, men under idelige Ubehageligheder med Indbyggerne. Kun faa Aar efter hans Udnævnelse, allerede i 1347, klagede han til Kongen over, at flere af Landskabets Indbyggere uretteligen hindrede Ydelsen af den Kongen tilkommende Skat, eller tog den til sig uden Kongens eller Sysselmandens Vilje, hvorfor Kongen fra Ørebro den 23de Juli 1347 paalagde Nikolas, Lagmanden, og andre haandgangne Mænd der i Landskabet at sørge for, at de, som havde gjort det, betalte tilbage hvad Kongen tilkom, og desforuden Erstatning efter tolv Mænds Dom, ligesom han og i Almindelighed paalagde Jemtelendingerne at udrede Skatten ordentligt. Men samtidigt, og vel endog for at møde Sysselmandens Klager, havde Almuen i Jemteland indgivet til Kongen og Raadet en Besværings-Skrivelse, der indeholdt flere højst nærgaaende og ærerørige Beskyldninger mod Sysselmanden. Kongen lod denne Sag først paakjende af den daværende Kongslagmand Thrond Krakessøn, som kjendte Klagen for at være urigtig og en Bagvaskelse; derpaa blev sex Bønder, der betegnedes som de egentlige Klagere, sagsøgte i Ljodhuus for en Dom af sex Mænd, opnævnte af Hirdstjoren Hr. Agmund Guthormssøn, der maaskee forestod Hirden i Kongens Fraværelse. Disse dømte hver af Klagerne i en Bod af 3 Mkr. Guld (Septbr. 1347)[2]. Og Nikolas Peterssøn tiltalte siden paa en
- ↑ Dipl. N. V. 175.
- ↑ Dipl. N. III. 256. Brevet er dateret Tirsdag før Korsmesse i Kong Magnus’s 29de Aar, hvilket ogsaa kunde betegne 28de April 1348, naar vi ved Korsmesse forstaa den om Vaaren (thi hvilken af Korsmesserne her menes, er ikke nøjagtigt angivet). Men af Forhandlingernes hele Gang sees det tydeligt, at Nikolas først maa have faaet fin Sag paadømt og Beskyldningerne erklærede uefterrettelige, førend han i December samme Aar kunde indstevne Bønderne fra hvert Sogn i Jemteland og kræve Almuen til Regnskab for hvad der var skeet, saaledes som det strax herefter vises. Kongen var i September 1347, som det i det Følgende vil sees, i Finland og paa Aaland, saaat det er højst rimeligt, at Hr. Agmund som Hirdstyrer ganske er traadt i hans Sted; og denne Sag sees at have været behandlet som en Hirdsag, siden den først paadømtes af Kongs-Lagmanden. Bønderne, der
fremdragen af Hr. Erling eller Bjarne, hvilket ogsaa bestyrkes deraf, at han siden var i Erlings Tjeneste paa Søndmøre. Dipl. N. II. 279. 280.