om andet end at give ham Landsvist, den han og fik, mod at betale 8 Mkr. i Thegngilde alene; for Fredkjøb blev han forskaanet[1]. Hist og her andensteds nævnes der om Drabs- og Saar-Bøder, men alligevel yderst sjelden, og det kan saaledes ikke være en blot og bar Tilfeldighed, at saa mange om slige Voldsomheder vidnende Brevskaber ere opbevarede fra de ovenfor nævnte Egne. Der maa i Almindelighed have hersket Ro, Orden og Agtelse for Lovene. Herom vidner ogsaa de mange, os endnu levnede, Brevskaber om Kjøb og Salg, Domme, Skifter, o. s. v. Man møder sjelden Spor af Uorden, Vilkaarlighed, Selvtægt og Foragt for Lovene og Domstolene. Retstrætter afgjøres paa lovformelig Maade, Localbestyrelsen griber ind, naar det behøves, og bliver respecteret, alt gaar sin jevne Gang, uden nogen Forstyrrelse, men ogsaa uden kjendelig Spor hos Folket til Tanke om Fremadskriden. Det lader ikke til, at det paa denne Tid i nogen Mon stod højere, eller var gaaet videre frem i Dannelse, end for hundrede Aar siden, medens det i politisk Udvikling endog vel snarere var gaaet tilbage.
Et ret merkverdigt Exempel paa, hvorledes man i de enkelte Communer sørgede for de fælles Commune-Anliggender, og Byrderne ved disse fordeeltes, seer man af nogle Forhandlinger, der i Aaret 1343 plejedes paa Vors, angaaende Vejenes og Broernes Vedligeholdelse, og hvoraf vi her meddele et Uddrag. En af de mest befarede og for Communicationen vigtigste Broer paa Vors var og er endnu den saakaldte Bode-Bro (urigtigt udtalt Baa-Bru) mellem Gaardene Rogn i Gullfjerdings-Aattingen og Tvilde i Vinjar-Aattingen. Efter gammel Vedtægt skulde den derfor vedligeholdes halvt af Gullfjerdings-Bønderne paa fælles Bekostning, halvt af Vinjar-Bønderne. Men i Aarene henimod 1342 opkom der en Strid herom mellem den rige og mægtige Odd Hallessøn, Bonden paa Rogn[2], og de øvrige Bønder af Gullfjerdings-Aattingen[3], der paastod, at Ejeren af Rogn, paa hvis Grund Broen laa, skulde være pligtig at skaffe alle Materialier, medens det kun var Arbeidet, hvori det paalaa alle Bønder ligeligt at deeltage. Herom holdtes der formodentlig flere Møder
- ↑ Dipl. Norv. II. 295. Indberetningen er skreven 7de August 1348 af Sysselmanden i Bergen, Ivar Andressøn.
- ↑ Om Odd Hallessøn paa Rogn og hans anseede Ætt findes tilstrekkelige Oplysninger i Samll. III. 617 fgg.; en Stamtavle er her opstillet S. 626. Man seer heraf, at Odds Fader Halle var en Søn af en ældre Odd paa Rogn, der omtales sidst i det 13de og først i det 14de Aarhundrede. Den eldre Odd, hvis Fader ogsaa heed Halle, havde en anden Søn ved Navn Hollrod, der boede paa Ringheim. See ogsaa nedenfor.
- ↑ Gullfjerdings- eller Strinde-Aattingen var den, hvori Vangens Kirke ligger, altsaa paa en Maade Hovedfjerdingen, begrændset mod Syd af Vangsvandets østre Deel og mod Sydøst af Elven.
