Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/407

Denne siden er korrekturlest
389
1330–1345. Anseede Mend og Ætter.

i Orkedalen, fortælles der, sank mange Gaarde ned formedelst Flom[1]. Formodentlig har der da og været lignende Oversvømmelser, om ej med saa ødeleggende Virkninger, i de øvrige Dalstrøg, hvis Vasdrag komme fra de samme Fjeldstrekninger som Orka og Gaula, f. Ex. Surendalen, Opdal og Sundalen, Raumsdalen, den øvre Deel af Gudbrandsdalen og Østerdalen, men uden at det er kommet til den islandske Annalists Kundskab.


38. Anseede Mend og Ætter.


Ester saaledes at have betragtet Landets og Folkets Vilkaar overhoved paa denne Tid, da den nys stiftede Unions Opløsning atter forberedtes, er det nødvendigt ogsaa særskilt at kaste et Blik paa de mere fremragende Mend og Ætter, som i det Foregaaende ere nævnte, for tydeligere at kunne forestille os deres Forhold til Kongen og hinanden indbyrdes, og Udstrækningen af deres Indflydelse i de enkelte Dele af Landet. Den rigeste var upaatvivleligt Hr. Erling Vidkunnssøn, Arnunga-Ættens nuværende Repræsentant, om han vel ikke nu havde saa meget at sige, som da han var Drottsete. Om hans Besiddelser og Giftermaal er der allerede ovenfor (S. 61) talt. Han havde nu den af os allerede oftere omtalte, haabefulde Søn, Bjarne, der formodentlig var gift med den rige Herdiis Thorvaldsdatter, Enken efter Svein Sigurdssøn. Af hans Døttre nævnes flere, nemlig Ingebjørg, der om Høsten 1342 blev gift med Sigurd Hafthorssøn (s. o. S. 289),

    anseede Prest Einar Havlidessøn, tillige Forfatter af Biskop Laurentius’s Saga, faa at de kunne betragtes som aldeles paalidelige, hvad Begivenheder fra Midten af det 14 Aarhundrede angaar, og fornemmelig den her omhandlede, hvorom han havde faaet Besked paa første Haand, da han i 1345 reiste over til Norge, gjorde om Vinteren en Reise til Avignon, og kom tilbage til Norge, samt ud igjen til Island i 1346. Den ovenomtalte kortere Beretning findes i de saakaldte eldre Hole-Annaler, der danne etslags Fortsettelse af Annales regii, og den lyder saaledes: „ved Gaular-Osen i Throndhjem vendte Jorden sig om, og ødelagdes derved mere end 50 Boolsteder og alle Mend og alt Fæ, “ undtagen en Bonde med noget Fæ og en gammel Kjerling“. Et andet, noget yngre, Haandskrift (cod. 423 a. qv.) har Beretningen saaledes for Aaret 1346: „Høsten forud tildrog det sig i Nidaroos (urigtigt for „Throndhjem“) at fem og tyve Gaarde sank ned i Jorden i Gauldalen, saa at man ikke saa Spor tilbage efter Bygden, uden en slet Flade og Aur der, hvor Bygden havde staaet“. Her tales, som man seer, alene om Jordfaldet, ikke om den paafølgende Oversvømmelse. Et enkelt yngre Annalhaandskrift, de saakaldte „kortere Annaler“, henfører Tildragelsen til 1344, men vistnok med Urette. Isl. Annall. S. 268.

  1. Sammesteds S. 266. Beretningen herom findes kun i Flatø-Annalerne.