efterlod Afkom, var altsaa Erlings og hans Frue Min Thoresdatters Søn Bjarne Repræsentant ej alene for Bjarke-, Giske- og Stovreim-Ætterne, men ogsaa for den højfornemme, med Kongehuset beslægtede, Thornberg-Ætt, hvis Besiddelser vel for en stor Deel vare blevne inddragne under Kronen ved Alfs Jarls Utlegd, men dog ogsaa gjennem Hr. Alfs Syster Fru Ingeborgs Linje maatte have reddet endeel, der nu altsammen, deels gjennem Fru Elin Thorsdatter, deels gjennem Fru Christina af Giske, og nu vel endelig og efter Stiig Haakonssøn, kom til Erlings Ætt. Hvis vor Formodning er rigtig, at Bjarne Erlingssøn i 1343 egtede Svein Sigurdssøns Enke, Herdiis Thorvaldsdatter, kom ogsaa derved en overordentlig Masse Jordegods til den allerede forhen saa megtige Ætt, men uheldigviis blev det ikke længe derved, da Bjarne, som vi i det følgende ville see, døde noget før sin Fader, og længe før Fru Herdiis[1]. Om Bjarnes Optræden i Bergen mod Tydskerne, og hans Bestyrelse af Sysler i Jemteland, er det ovenfor talt. Om han fik nogen ny Syssel længer sydligt, da han blev afløst i Jemteland af Nikolas Djakn, eller om han uden nogen saadan alene kaldtes til Hoffet og forblev der, vides ikke. Medlem af Raadet synes han allerede siden 1343 at have været. Til Ridder blev han neppe udnævnt førend i 1348, og overhoved hører man mindre om ham, end man af hans høje Byrd og store Rigdomme skulde være berettiget til at vente; dog maa det her erindres, at han i Faderens Levetid vel neppe kunde træde saa selvstændigt frem, og at han ej oplevede det Tidspunkt, da dette kunde skee, saasom han døde før Faderen.
Ved Ingebjørg Erlingsdatters Giftermaal med Sigurd Hafthorssøn var denne højbyrdige, med Kongehuset saa nær beslægtede Mand traadt i endnu nøjere Forbindelse med Hr. Erling, end det allerede mellem dem bestaaende Frændskab hidtil havde bragt dem, og denne nærmere Forbindelse maatte saaledes efter de Tiders Medfør ogsaa udstrække sig til Sigurds eldre Broder Hr. Jon Hafthorssøn. Det er imidlertid temmelig let at see, at siden de omtalte Uroligheder i 1333 og Sigurds senere Optræden i 1338 stod idetmindste denne, skjønt den yngste dog den ærgjerrigste og uroligste af Brødrene, ikke paa nogen særdeles god; Fod med Kongen og Hoffet; det varede længe, førend han blev Ridder[2], og man kan ikke engang opdage, at han før Kong Haakons Tiltrædelse
- ↑ See ovenfor S. 281. Hr. Bjarne var død før 1354, see Dipl. N. II. 323, sandsynligviis omkring 1351, see de isl. Ann. S. 284. Fru Herdiis døde 1364, sammest. S. 312.
- ↑ Den første Gang, vi finde Sigurd omtalt som Ridder, er 1348, ved Hirdstevnen eller Raadsmødet i Oslo, Norges gl. L. III. S. 171. Da nævnes og Bjarne Erlingssøn første Gang som Ridder.
