Baard Peterssøns[1] Liv afgiver et godt Exempel paa, hvorledes den Tids Forretningsmænd svang sig op og gjorde deres Lykke paa Embedsbanen. Først forekommer han ved 1297 blandt Klerkerne eller Skriverne i det hertugelige Cancellie; han havde altsaa nydt en lærd Opdragelse. Som „Baard Klerk“ har han saaledes skrevet flere af Hertug Haakons Breve. I den samme Stilling forblev han og en Tidlang efter at Hertug Haakon var bleven Konge; senest nævnes han deri ved 1309. I Aaret 1316 var han i Bergen Meddommer i den bekjendte Sag om Vestfalernes Toldsvig og synes derfor allerede at have været regnet blandt de kongelige Raadgivere: det kan dog ej sees, om han da endnu havde opnaaet Ridderverdigheden eller ej. Det er ikke usandsynligt, at Baard i Aarene 1322–25, hvor vi finde ham i Stavanger, var Sysselmand paa denne Kant. Han kaldes da „Herre“ og var det vel altsaa før Kong Haakons Død, da Kong Magnus neppe har meddeelt nogen Ridderværdigheden, førend han selv havde faaet den ved sin Kroning i 1336[2]. Fra 1325 til 1329 forekommer han som Gulathings-Lagmand, og i 1334 som Fehirde i Nidaroos[3], hvor han formodentlig ikke længe efter er død. Hans Hustru var Margrete Arnbjørnsdatter, hvis Fader sandsynligviis hørte til Byre-Slegten i Ryfylke[4]; hendes Moder Magnhild Ketilsdatter var anden Gang, som det synes, gift med en Hr. Nikolas Munaanssøn. Fru Margrete var allerede død før 25de November 1322, paa hvilken Dag Hr. Baard stadfestede hendes sidste Vilje, at hun ønskede at jordes ved Svitunskirken paa de Betingelser, Hr. Baard og hendes Moder kunde komme overeens om med Chorsbrødrene, hvilket skete paa denne Maade, at Chorsbrødrene fik alt hvad den Afdøde ejede i Horn i Borde Sogn paa Jederen, samt det „Platz“, Hr. Baard ejede søndenfor Vandet i Stavanger, dog saaledes, at de derfor ogsaa skulde opskrive hendes Aartid og helligholde den saavelsom hendes Moders og Stiffaders med Messer, Klokkeringning, o. s. v.[5]. Ej længe efter (1326) døde ogsaa Fru Magnhild
- ↑ At Hr. Baard Peterssøn var en Broder af Hr. Peter Peterssøn, maa man slutte deraf, at de nævnes tilsammen i Dipl. N. II. 112.
- ↑ Som hertugelig Klerk nævnes Baard Peterssøn i Dipl. N. I. 87, som kongelig (fra 1300) i D. N. I. 91, ligesom (1309) i I. 121. I Stavanger nævnes han 1322, Dipl. N. III. 132; dog ogsaa 1327, Dipl. N. I. 192, skjønt han allerede i 1325 udtrykkeligt kaldes Gulathings-Lagmand. Munkl. B. S. 103, 155.
- ↑ Dipl. N. II. 269.
- ↑ I denne Familie var nemlig Navnet „Arnbjørn“ hyppigt, s. Dipl. N. V. 93, I. 376, og Margrete hørte, som man tydeligt kan see, til Ryfylke-Egnen.
- ↑ Dipl. N. III. 132. I. 193. Jvfr. ovf. S. 107, Note 2. I det først citerede Brev omtales baade Margrete Arnbjørnsdatter og hendes Moder Fru Magn-
