anden Halvdeel var Guthorm, Søn af en Haakon Guthormssøn, om hvem forresten intet videre er bekjendt, uden at han maaskee hørte hjemme i Bergen; han godkjendte nogle Maaneder senere Testamentet paa sin Søns Vegne, imod Løfte om, at Hr. Sigurds Aartid regelmæssigt skulde holdes[1]. Formodentlig var Haakons Hustru, Guthorms Moder, en Datter af Hr. Sigurd. Saaledes adsplittedes ogsaa dette Gods og kom for en stor Deel i Geistlighedens Besiddelse. Ej ubetydeligt tilfaldt dog ogsaa Kronen; formodentlig er han bleven den skyldig endeel Gods og Penge i sit Regnskab[2].
En anden ret merkelig throndhjemsk Ætt eller maaskee flere havde sit Hovedsæde paa Gaarden Lyng i Verdalen. Her finde vi allerede ved Slutningen af det foregaaende Aarhundrede Ridderen Hr. Audun Vigleikssøn (Søn af Vigleik Stallare), der havde faaet en betydelig Deel deraf med sin Hustru Fru Ingebjørg Paalsdatter, hvis Fader, den mellem Aarene 1260 og 1289 oftere nævnte Baron Paal Sure, havde kjøbt den af Brødrene Assur og Ottar, af hvilke den sidste fremdeles beholdt en Deel. Efter Paals Død deeltes Ejendommen mellem Hr. Audun og Fru Ingebjørgs Medarvinger. Disse synes dog at have fundet Paaskud til at paastaa bedre Ret til Fru Ingebjørgs Part, og saaledes udspandt der sig en Trætte, der varede i 30 Aar, længe efter Hr. Auduns Død, og ikke endtes førend under Kong Haakons Ophold i Nidaroos om Vaaren 1313, da en af ham nedsat Dom afgjorde Sagen aldeles til Fru Ingebjørgs Fordeel. Hendes fornemste Modpart var da den stridige Aslak paa Lyng, formodentlig en Søn af en af hendes oprindelige Medarvinger, og som allerede forhen havde viist sin Trodsighed i at forholde Chorsbrødrene i Christkirken i Nidaroos deres Rettighed af Haugs Kirke i Verdalen. Dog ikke nok hermed, ogsaa hiin Ottar havde efterfulgt hans Exempel, saaat en særskilt Dom ligeledes for hans Vedkommende maatte til for at skaffe Fru Ingebjørg sin fulde Ret. Efter Aslak fulgte hans Søn Vigleik, der med Hensyn til Stridighed synes at have traadt i sin Faders Fodspor, idet han nemlig gjorde mange Vanskeligheder“ved at afhænde til Christkirken endeel Jordegods, som den rige Chorsbroder Sigurd Krafs, hvis Arving han var, havde testamenteret dertil, og vilde ikke engang give efter, da Dom var faldt imod ham (1333). En Deel af Gaarden var imidlertid
- ↑ IV. 202. Haakon Guthormssøn var i September 1332 blandt andre kongelige Mænd tilstede ved et Skifte i Bergen, Dipl. N. VI. I. 220.
- ↑ Kong Magnus skjenkede nemlig i sit Testament 10 Mkr. Bool af det ham efter Hr. Sigurd Lande, som han siger, retmæssigt tilfaldne Jordegods til Nidaroos Christkirke. Dipl. N. V. 193.
