Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/426

Denne siden er korrekturlest
408
Magnus Erikssøn.

Sandsynligviis har Philip efter Ingebjørgs Død giftet sig paa ny, og er derved kommen i Strid med Datteren og Svigersønnen om hendes mødrene Arv. Og efter al Rimelighed var det i dette andet Egteskab, at han blev Fader til Erlend Philipssøn, som vi fra Aarene omkring 1370 indtil ind i Begyndelsen af det næste Aarhundrede ville see at indtage en fremragende Plads blandt Norges Statsmænd, og hvis Fødsel saaledes falder omkring 1335. Da Philip bortfestede sin Datter, og ligeledes da han holdt hendes Bryllup, boede han ikke paa Losna, men paa det nærliggende Odensland (nu Onsland) i Austreim (nu Kirkebø) Sogn. Forøvrigt lader det til, at Margrete var en temmelig baade letfærdig og selvstændig Kvinde, thi med den bergenske Chorsbroder Halldor Jonssøn[1] havde hun – man kan skjønne efter sin Mand Arnalds Død – Sønnen Jon, hvilken hun den 11te September 1338 i Overvær af Hr. Erling Vidkunnssøn, Magister-Capellarum Hr. Guthorm, Henrik Einarssøn, Chorsbroder ved Apostelkirken, Ivar Andressøn, Gulathings-Lagmand, og Thorgeir paa Stedje, Raadmand i Bergen, saavelsom Fru Elin Thoresdatter og andre Damer ættledede med sin Faders Samtykke og alle dertil brugelige Formaliteter, idet hun, Philip og Jon udenfor Nicolai Kirkedør i Bergen lagde Haanden paa Bogen, medens hun højtideligt lyste, at hun herved ættledede Jon til al sin Arv og alt det Gods, hun vilde give ham, til Arv og til Odel, o. s. v.; hvorhos hun til Vidnesbyrd strax gav ham et Sølvbeger og noget Jordegods[2]. Aaret forud havde hun ogsaa tilbyttet sig en Deel af Gaarden Væten paa Vors mod en anden mindre Gaard paa Karmøen og noget Mellemlag[3]. Videre lader hendes Green af Slægten sig ikke forfølge. Derimod synes det, som om Erlend Philipssøn ogsaa er bleven Arving til det store Slinde-Gods, hvis sidste bekjendte Besidder af den gamle Stamme, Hr. Audun paa Slinde, maa være død lidt efter 1330, og hvis Sønne- eller Datter-Datter Erlend saaledes maaskee kan have egtet[4].

    Men muligt og, at dette har været en Extraret, fordi Philip rimeligviis var Hirdmand, see nedenfor.

  1. Halldor Jonssøn nævnes oftere blandt Chorsbrødrene i Bergen paa den Tid. Navnlig udnævntes han af Biskop Haakon den 28de Juli 1338 til en af hans Fuldmegtige ved det tillyste Provindsialconcilium i Nidaroos, s. o. S. 332.
  2. Dipl. N. I. 253.
  3. Dipl. N. III. 190. Hun gav i Vederlag for 472 Mmb. i Væten 20 Lauper Smør og 1 Mmb. i Hvalavaag i Agvaldsnes Sogn, hvilket udgjorde en Deel af hendes Medgift. Byttebrevet er udstedt i Karmsund.
  4. Vi finde nemlig siden Slinde i hans Svigersøns Eje.