Dette System har formodentlig især befestet sig under Kong. Magnus’s Mindreaarighed, da man ogsaa egentlig kan sige, at de haandgangne Mænd med Drottseten i Spidsen førte Regjeringen. Men derfor var det nu vel og, at man ikke, som før, kunde lade det bero ved den Megling af Stallaren og Merkesmanden, som Hirdskraaen i saadanne Tilfælde paabød[1], thi den var ligeledes alene beregnet paa de Tvistemaal, der kunde forfalde mellem de ved Kongens Hof til Tjeneste forsamlede Kongsmænd, men at man til Behandling af alle de Hirdsager, der strømmede ind fra alle Landets Kanter, oprettede det særegne ovenfor (S. 65) omtalte Lagmands-Embede for Kongsgaarden eller Hirden, under hvilket man netop seer det her omhandlede Slags Sager at være henlagte. Det er endog ikke saa usandsynligt, at Stallare- og Merkesmands-Embederne overhoved tabte deres Betydning, eller endog aldeles ophørte, thi vel finder man Hr. Paal Erikssøn kaldet Merkesmand, endog efterat Kong Magnus var bleven myndig[2], men som oftest fører han dog ikke denne Titel, saa man derfor skulde fristes til at ansee den for temmelig betydningsløs, og kun indrømmet ham for hans Livstid, efter hvilken den virkelig ogsaa synes at ophøre, ligesom man heller ikke finder synderlig Spor til, at Stallare-Verdigheden har staaet ved Magt[3]. Man seer desuden af den nye og særegne Betydning, som Drottsete-Embedet under Formynder-Regjeringen fik, en Betydning, som Hirdskraaen ikke kjender, men som derimod Embedet havde i Sverige og Danmark, at Hirdskraaens Ordning af Hof-Embederne under Formynder-Regjeringen
- ↑ See Hirdskraaen Cap. 22, 23. „Stallaren“, heder det, „er forpligtet til at være paa alle Stevner af Hirden og Gesterne og forlige dem i alle Sager, som de ere uenige i, og hvortil han er beordret efter Kongens Raad. Merkesmandens Pligt er at være paa alle Stevner af Hirden, Gesterne, og alle Kongsmænd med Stallaren og forlige dem i alle Sager, hvorom de ere uenige inden Hirden efter Kongens Bud og Raad“.
- ↑ Kong Magnus kalder ham saaledes i Brev af 24de.April 1332, Dipl. Norv. I. 217.
- ↑ Der nævnes vel en Nikolas Stallare 1333 (Dipl. N. V. 95), men han kan ej have været kongelig Stallare, da han ej fører Herretitel.
Guthormssøn opnævnte Ser Mands Dom i Anledning af Jemtlendingernes Klage over Nikolas Sysselmand, der allerede havde været paadømt af Thrond Kongslagmand (s. o.) – o. s. v. – Man maa ellers gjøre Forskjel vaade Tilfelde, i hvilke en Lagmand paa egen Haand har taget sig en Meddommer, ofte en Collega, f. Ex. naar Thorvid Throndsøn, Lagmand i Tunsberg, den 15de Marts 1329 tog Hr. Guthorm Kongslagmand med i at paadømme en Sag (Dipl. N. I. 20), og hvor to eller flere Lagmænd dømme fælles, og det som oftest i Forening med andre Dommere, der upaatvivleligt have været beskikkede af Kongen eller Hirdstjoren. Domme af fortie Slags ere som oftest kun udferdigede under den egentlige Lagmands Navn“.
