i det af os nu gjennemgaaede Tidsrum af Kong Magnus’s Regjering beklædte dette Kongslagmands-Embede, var først Hr. Guthorm Kolbjørnssøn, som det allerede ovenfor er viist, og siden Thrond Krakessøn. Guthorm var egentlig selvskreven dertil, forsaavidt han ogsaa var Medlem af den første Formynderregjering og formodentlig allerede i denne har overtaget disse Functioner, som han nu kun bibeholdt efter Regjerings-Forandringen. Det kan imidlertid ikke tydeligt sees, om Guthorm ogsaa beholdt dette Embede, efterat Kongen var bleven myndig; sandsynligt er det ikke; men han synes desuden at være død kort efter, og har i alle Fald kun indtaget sin gamle Stilling som Lagmand i Tunsberg[1]. Thrond Krakessøn, der nævnes som Gulathings Lagmand allerede i 1316[2] og var Bergens Lagmand mellem 1329 og 1332, kom siden som Fehirde til Throndhjem, hvor vi finde ham i 1338–1342; men fra 1344 af indtil 1349 finde vi ham i Oslo, oftere udtrykkeligt betitlet „Lagmand i Kongsgaarden“ eller „Kongens Lagmand“[3], og i denne Egenskab dømte han endog i første Instans mellem Jemtelendingerne og deres Sysselmand Nikolas Djakn[4]. Man seer ogsaa, at disse Kongslagmænd deels fulgte med Kongen og Hirden, deels og paa egen Haand reiste omkring, formodentlig for at paakjende de rundt om i Landet faldende Hirdsager. Saaledes var Hr. Guthorm om Høsten 1324 og Vaaren 1325 i Bergen med Hoffet og paakjendte Sager i Egenskab af Lagmand i Kongsgaarden[5]. Thrond Krakessøn bereiste i 1344 efter Kongens Bud hele Oslo Fehirdsle tilligemed Guthorm Erikssøn for at efterspore de kongelige Rettigheder[6], og han fik derhos efter ham, som det siden skal vises, Syssel i søndre Gudbrandsdalen, uden dog derfor at opgive Lagmands-Embedet.
Det maa have været en overordentlig Magt, som Kongedømmet ved dette umiddelbare, uindskrænkede Velde over alle de mange rundt om i Landet spredte haandgangne Mænd, der tillige var Kjernen af Bønderne, maatte kunne udøve. Sysselmændene vare pligtige at udføre Kongens
- ↑ Om Hr. Guthorm Kolbjørnssøn see især Samll. I. S. 160–164. Lagmand i Kongsgaarden kaldes han udtrykkeligt i Br. fra Bergen af 29de Mai 1325, Dipl. N. I. 180, Br. af 22de Juni 1325, i Munkelivsbogen S. 156, og i Br. fra Oslo af 5te Marts 1327 (D. N. III. 146), og fra Tunsberg af 15de Marts 1329 (D. N. I. 201); i det af 1327 kaldes han endog „Overlagmand i Kongsgaarden“. See ogsaa her nedenfor S. 430.
- ↑ See Br. fra Bergen af 11te December 1316, Dipl. N. I. 148.
- ↑ See Br. fra Oslo af 14de Marts 1346, Dipl. N. IV. 30O („Kongens Lagmand“), af 20de Februar 1349, D. N. II. 298 („Lagmand i Kongsgaarden“).
- ↑ Dipl. N. III. 256. See ovf. S. 373.
- ↑ Dipl. N. II. 155, I. 180, jvfr. ovf. S. 72.
- ↑ Dipl. N. II. 265.
