rede er nævnt, Hr. Andres Sigurdssøn Kyrning omkring 1327[1]. Hans Eftermand findes ikke nævnt. Paa Raumarike var Hr. Hafthor Jonssøn ganske vist Sysselmand i 1319, men han døde allerede 1320, og man erfarer intet om, hvo hans umiddelbare Efterfølger var, thi hans Søn Sigurd, der arvede Sudrheim-Godset og derfor efter de Tiders Skik og Brug saaatsige var selvskreven til Syslen i Raumarike, var da endnu et Barn. Muligt, at Formynder-Regjeringen lod Syslen staa ledig, indtil han kunde tiltræde den, og at det var i Anledning af denne hans Tiltrædelse, at der i Juli 1331 blev optaget det Thingsvidne om det Hr. Hafthor tilkommende Æqvivalent for hans Skylde-Veitsle paa Odinshov, hvorom der ovenfor (jfr. nedf. S. 432) er talt. Men om Sigurd da end har faaet Syslen, er det dog ikke rimeligt, at han beholdt den efter de Uroligheder i 1333, hvori han spillede Hovedrollen; i alle Fald kan det neppe have været med Kongens gode Vilje og Samtykke, førend efter at den gode Forstaaelse igjen nogenledes var oprettet i 1346, – og det seer snarest ud til, at ingen Syssel er bleven Sigurd betroet, saa længe Kong Magnus endnu førte Regjeringen, thi man finder ham ikke en eneste Gang nævnt som Sysselmand førend 1358. Derimod forekommer i 1337 en Ivar Haraldssøn som Sysselmand eller udførende Sysselmands Forretning paa Raumarike[2] – netop i den Tid, da Sigurd Hafthorssøn stod paa den spendteste Fod med Kongen. I 1341 nævnes Gerd Smidssøn, formodentlig en Søn af Hr. Smid Erikssøn[3]. – Om Borgesyssel og Hafthorssønnernes Fordring derpaa er der forhen talt. Hirdstjoren Hr. Agmund Guthormssøn, der selv hørte hjemme i Borgasyssel, hvor han havde sin Ættegaard, Thumn i Rode Sogn, synes ogsaa, idetmindste i 1346, at have udført en Sysselmands Forretninger der[4], og det er allerede nævnt, at han dermed maaskee ogsaa forenede Syslen i hele Ranafylke; idetmindste nævnes ikke udtrykkeligt nogen Sysselmand i dette.
Om Lagmændene, især dem i de sydligere Egne, forefindes der flere Oplysninger, end om Sysselmændene. Deres Domme eller Orskurder vare nemlig som oftest de vigtigste Adkomstbreve til en Ejendom eller en Rettighed og bleve derfor opbevarede, medens de Brevskaber,
- ↑ Brev af 28de Novbr. 1327, Dipl. N. II. 163. Jvf. Samll. I. 164–166.
- ↑ Brev af 10de Septbr. 1337, Dipl. N. I. 247. Det staar just ikke her udtrykkeligt, at han var Sysselmand, men han udsteder Brevet aldeles som saadan.
- ↑ Brev af 16de Febr. 1341. Dipl. N. V. 148.
- ↑ I Brev af 30te Sept. 1346, vedkommende en Sag i Thesal eller Rode Sogn, nævnes der udtrykkeligt om, at en af Parterne havde at betale Sagøre til Hr. Agmund, altsaa i Egenskab af Sysselmand, Dipl. N. II. 277.
