Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/446

Denne siden er korrekturlest
428
Magnus Erikssøn.

der udfærdigedes i Anledning af Sysselmændenes Embedshandlinger, naar de angik Eiendomsretten, i det højeste alene kunde have Verd som Bilag til de egentlige Adkomstbreve, og saaledes vel neppe omhyggeligt l bleve gjemte og bevarede, naar de ej, saaledes som det i hine Tider var brugeligt, ved Forsegling var forbundne med Domsbrevene; andre Skrivelser fra Sysselmænd, f. Ex. Drabsberetninger o. s. v., og som i Regelen sendtes tilbage fra det kongelige Cancelli sammenheftede med det derfra udstedte Landsvistbrev, havde ej længer nogen retlig Betydning, naar Sagen selv var afgjort, og det kan derfor alene betragtes som tilfeldigt, at enkelte af dem endnu forefindes. – Paa Haalogaland synes Ivar Alfssøn (om hvem forresten intet nærmere vides) at have været Lagmand i forholdsviis meget lang Tid, forsaavidt man nemlig kan antage, at den Ivar Lagmand paa Haalogaland, som den 8de Mai 1321 var med at udstede et Vidnesbyrd om, at Hr. Erling Vidkunnssøn modtog noget Jordegods i Liqvidation af Sagøre, var den samme som Ivar Alfssøn, Lagmand paa Haalogaland, der i November 1334 paa Torge udstedte Vidnesbyrd om det Gods, som Cecilia Haakonsdatter fik beholde af sin afdøde Mand Erik Viljamssøns Bo[1]. Hvo hans Eftermand var, vides ikke. – Frostathings Lagmand (ogsaa kaldet Lagmand eller Hereds-Lagmand i Throndhjem) var ved Thronskiftet 1319 maaskee endnu Hr. Sigurd Jonssøn, der havde beklædt Embedet i den meste Tid af Kong Haakons Regjering; men i eller før 1324 var han fratraadt, thi da finde vi Kolbein Jonssøn nævnt som hans Eftermand i et Brev, som ogsaa Hr. Sigurd selv var med at udstede[2]. Kolbein var endnu Lagmand i 1327; i 1329 nævnes Thorfinn Eymodssøn, der før havde været By-Lagmand[3], i 1335 og 1337 finde vi som hans Eftermand Harald Nikolassøn, der synes at have hørt hjemme i Valdres, hvor han og var Sysselmand i 1344, men kun i kort Tid, som vi have seet[4]. Efter ham nævnes Bjørn Thoressøn, mellem 1342 og 1344, hvorefter han blev By-Lagmand i Nidaroos, og endelig Fehirde i samme Stad[5]. Hans Eftermand som Frostathings Lagmand var Sørkve Arnessøn, der nævnes først i denne

  1. Breve af 8de Mai 1321 og 16de Novbr. 1334, Dipl. N. I. 163, II. 208.
  2. Brev af 6te April 1324, Dipl. N. III. 137. Hr. Sigurd optræder som Privatmand ved Skifte af Lyng med Vigleik Aslakssøn d. 2den Mai 1325, Dipl. N. IV. 142. Kolbein nævnes som Lagmand ogsaa 1325 i Munkelivsb. S. 154, 1326 i Dipl. N. III. 144, og 2den Marts 1327 i II. 161. Kolbein blev en meget gammel Mand; han levede endnu i 1367, see Dipl. N. I. 394.
  3. Brev af 1329 i Dipl. N. III. 154.
  4. Breve af 15de Decbr. 1335 og 24de Novbr. 1337 i Dipl. N. III. 193.
  5. See Br. af 22de Febr. 1342, D. N. IV. 257.