hedsforholdet og opgivet enhver Tanke om Uafhængighed. Betingelsen stilledes kun lige overfor Kongen, ej for Norge. Der var heller ikke Tale om andet end at efterkomme Indkaldelsen. Ketil Thorlakssøn, Lagmanden Snorre Narvesøn, og flere anseede Mænd, rejste, som det synes, strax afsted, og medbragte formodentlig denne Skrivelse. Ogsaa Biskop Arne af Skaalholt rejste. Biskop Audun i Hole bestemte sin Reise til det følgende Aar. Men Biskop Arne døde allerede om Vinteren efterat han var kommen til Norge (21de Januar), og da Biskop Audun den følgende Sommer var afsejlet fra Island, blev han dreven tilbage af Storm, og kom ikke atter afsted det Aar, men sad hjemme paa Hole. Saaledes kom ingen af de islandske Biskoper til Mødet[1].
Dette var forøvrigt temmelig fuldtalligt, hvad Biskoperne angaar. Hvis Erkebiskopen blev sit Løft tro, var han allerede kommen til Bergen ved Pindsetid (18 Mai), og i Følge med ham var uden al Tvivl Signar af Færøerne. Ligeledes indfandt sig Helge af Oslo, Haakon af Stavanger, og den nysudvalgte Hallvard af Hamar, som strax efter fik sin Indvielse, samt endelig Biskop Viljam af Orknø, denne sidste maaskee mest for at verge sig mod alvorlige Klager, der vare reiste imod ham. Af verdslige Herrer nævnes Sæbjørn Helgessøn, Paal Erikssøn, Bjarne Audunssøn, Guthorm Kolbjørnssøn, Finn og Ivar Agmundssønner, og Jon Bjarnessøn, hvilke alle vistnok maaskee kun vare Medlemmer af Raadet, men som dog neppe alle vilde have været tilstede, hvis ikke en større Samling af Høvdinger her skulde finde Sted[2]. Ogsaa nævnes som tilstedeværende Hr. Haakon Agmundssøn, og man kan være
- ↑ Isl. Annaler, jfr. Laurentius’s Saga Cap. 34–36. Tidsregningen i Annalerne, idetmindste saaledes som deres Text er gjengiven i den trykte Udgave, er heel forvirret; ifølge denne skulde Biskoperne og de øvrige for Island allerede være indkaldte 1318, Biskop Audun være dragen første Gang afsted 1319, og anden Gang 1320. Men det er klart, at idetmindste Indkaldelsen af Lægmændene skete i Anledning af Kongens Død, altsaa efter 1319, og da Biskopernes nævnes under eet dermed, maa den være samtidig Desuden melde Annalerne selv, ved 1319, „at Gunnar Raasvein og Ivar Murte da kom til Island“, og da nu Islendingernes Skrivelse udtrykkeligt nævner hiin som Overbringer af Raadets Opfordring til at sverge Troskabseed, kan der ej være nogen Tvivl om, at Indkaldelsens Omtale ved 1318 er fejlagtig. Den paalidelige Laurentius’s Saga henfører desuden Indkaldelsen til selvsamme Aar, som Kongen døde, altsaa 1319; og af den see vi derhos, at Biskop Audun, der døde den 28de Jan. 1322, ej tilbragte mere end een Vinter i Norge, altsaa falder hans endelige Afrejse herhen i 1321. Overhoved viser det sig, at Tidsregningen i Sum. Saga er den sikkreste at følge.
- ↑ Dipl. Norv. II. 137.
