Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/452

Denne siden er korrekturlest
434
Magnus Erikssøn.

eenskomst om Skylde-Veitslen seer, at Sysselmændene maa have optraadt i deres Districter og paa deres Embedsreiser med stort Følge og overhoved en vis Bram som særdeles høje Embedsmænd og Kongedømmets Repræsentanter. Dette skede vel især, naar de tillige vare Riddere, men det var de og som oftest, og det synes endog at have været Regelen, at enhver Sysselmand, om han ikke allerede forud var Ridder, efter en vis Tjenestetid, kortere eller længere, skulde blive det[1]. Saaledes var det derimod ikke med Lagmændene, af hvilke kun de færreste vare Riddere, og deraf kan man slutte, at Lagmands-Verdigheden ansaaes for noget ringere, end Sysselmandens.

Forøvrigt nød hverken Sysselmændene eller Lagmændene nogen egentlig Rang som saadanne, men kun i Forhold til deres Verdighed inden Hirden. En Ridder, der ikke var Sysselmand eller Lagmand, havde saaledes altid Fortrinet for enhver saadan Embedsmand, der ej havde opnaaet Ridderverdigheden. Denne Verdighed nød overhoved, om muligt, en endnu større Anseelse end før; ej alene kaldtes Ridderne Herrer og deres Hustruer Fruer, men deres Døttre fik endog Titlen „Jomfru“[2], hvilken før kun blev Kongens Døttre til Deel. De haandgangne Mænd som saadanne fik ingen Ærestitel, kun plejede deres Hustruer at kaldes „Huusfru“ eller „Hustru“ N. N.; og i latinske Breve kaldes de selv, efter udenlandsk Skik, armigeri eller Knaper (Væbnere, écuyers, esquires), dog vel neppe andre, end de egentlige Hirdmænd, ikke Gesterne. Derimod plejede endnu altid de anseede Mænd, der ikke vare Riddere, eller tilhørte den geistlige Stand, at kaldes Bønder, og man brugte endog Tillægget „Bonde“ som en Hederstitel for dem, hvad enten de vare Sysselmænd eller havde andre Embeder, aldeles saaledes som deres Koner kaldtes Huusfruer. Saaledes see vi Thrond Krakessøn, medens han var Fehirde, kaldet „Thrond Bonde“[3], ligesaa ville vi finde Erlend Philipssøn paa Losne kaldet og kaldende sig selv saaledes, skjønt Indehaver af vigtige Embeder og Medlem af Raadet[4].

  1. De fleste Sysselmænd, vi finde omtalte, føre nemlig tilsidst Titlen „Ridder“.
  2. See f. Ex. Skiftet paa Hvaall af 1314, hvor Fru Ingebjørgs Syster kaldes Jomfru Inga; ligesaa Biskop Haakons Breve til Hr. Erling og Bjarne, hvor dennes Syster kaldes Jomfru.
  3. See Brev af 30te Jan. 1342, hvor Erkebiskopen overdrager Thrond, dengang Fehirde, noget Jordegods, formodentlig paa Kronens Vegne. Thrond kaldes her „Thrond Bonde Krakessøn“.
  4. Om Erlend Philipssøn heder det udtrykkeligt i de isl. Annaler (S. 382), at han var den merkeligste af „Bønderne“, fordi han aldrig vilde lade sig gjøre til Ridder. Han kaldes ogsaa „Erlend Bonde“. Ligeledes kalder Biskop Haakon i sit Brev til Kongen af 21de Juli 1340 Ivar Oma, der siden