Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/457

Denne siden er korrekturlest
439
1336–1350. Kongens Bestræbelser for at forbedre Kronindtægterne.

skattepligtigt til Kongen eller ikke[1]. Hovedforanstaltningerne, hine føromtalte udtrykkelige Forbud mod yderligere Indkjøb af Gods, synes dog ej at have fundet Sted førend ti Aar senere[2], faa varsomt maatte han her gaa til Verks lige over for et Aristokrati, der allerede var voxet Kronen over Hovedet. I Norge finde vi og, at han omtrent samtidigt gjorde Foranstaltninger, der tildeels synes at have samme Øjemed, nemlig at skaffe Kronen tilbage de Indtægter, den uretteligen havde mistet, og forebygge lignende Tab for Fremtiden. Allerede de Forholdsregler, hvorom Biskop Haakon taler i sine Breve af 1338–40, angaaende Mynten og andre Anliggender torde vel for en ikke ringe Deel staa i Forbindelse dermed, skjønt de rigtignok i Hovedsagen fremstillede sig som Følger af de Klager over slet Forvaltning, som de misfornøjede Stormænd havde udtalt (s. o. S. 238, 239). En meget rimelig Grund at paaberaabe sig for Undersøgelser og Efterregninger af Kronens Indtægter i Norge havde Kongen her i den paa Vardberg vedtagne Bestemmelse, at Kongesønnen Haakon skulde faa Regjeringen over Norge, naar han blev myndig, thi da Kongen agtede at forbeholde sig selv enkelte Dele, navnlig Skatlandene, som etslags Appanage, maatte det og falde af sig selv, at Kronindtægterne nøje bestemtes for siden at deles mellem ham og Sønnen. Hvad nu end Aarsagen har været, saa see vi, at der virkelig i Aarene 1344–46 skete nøjagtige Undersøgelser over Kongens Jordegods og Indtægter idetmindste i det sydlige Norge. I Marts 1344 reiste de ovenfor omtalte Kongsmænd Agmund Nikolassøn og Thorgils Smidssøn fra Heredsthing til Heredsthing i Borgesyssel og optoge paa hvert Sted i Forening med enkelte af de tilstedeværende Thingmænd en Liste, først over Krongodset, siden over Lide-Tallet i Thinglaget, den første, som man tydeligt nok kan skjønne, til Beregning af Landskylden, den anden til Beregning af Ledingen. Der findes endnu to Brevskaber fra denne Omreise, det ene vedkommende Idde, det andet vedkommende Skjæbergs Thinglag; de ere begge affattede i samme Form som Bevidnelser af hine Thingmænd om, at de nævnte Herrer med dem efterregnede Krongodset og Lide-Tallet og optog Listerne, som meddeles i sin Heelhed[3]. Det kan alene betragtes

  1. See Dipl. Sv. 3571, Fortegnelse, optagen paa Erkebiskop Peters Befaling, over det Gods, der siden Kong Byrges Kroning var kommet under forskjellige Kirker i Uppsalas Diøcese, med udtrykkeligt Tillæg om, hvorvidt det er frit for Skat til Kongen eller ej. Det er vistnok en aldeles rigtig Gjetning af Styffe (l. c.), at denne Fortegnelse er foranlediget ved en eller anden Foranstaltning af Kongen.
  2. See Kongens Brev af 10de Oct. 1351, Porthans Sylloge p. 94.
  3. See Brevene af 15de og 17de Marts 1344, Dipl. N. IV. 278. I det første er det Aslak, Presten paa Idd, og tre Bønder, som bevidne, at de to konge-