Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/459

Denne siden er korrekturlest
441
1336–1350. Kongens Bestræbelser for at forbedre Kronindtægterne.

Borgesyssel hørte, som Guthorms og Thronds for Oslos. To Aar senere, i August 1346, see vi den samme Agmund Nikolassøn tilligemed en Agmund Ormssøn udstede et aabent Brev om Krongodset og Lideantallet i Roeims Skibrede i Ranarike aldeles efter samme Formular som hine Breve vedkommende Idde og Skjæbergs Thinglag[1]; altsaa have da disse Mænd venteligt bereist baade Ranrike og Elvesyssel i dette Aar. Ja endog til Island sees Undersøgelserne at have strakt sig, som det nedenfor skal vises. Vi berettiges heraf til at slutte, at Kongen har ladet lignende Undersøgelser foretage ogsaa i de øvrige Fehirdsler, og paa samme Maade, nemlig ved to Ombudsmænd, der reiste omkring fra Hered til Hered, holdt Thing med Indbyggerne, og i Forening med to, tre eller fire forstandige Mænd i hvert Thinglag eller hver Skibrede optegnede alt kongeligt Jordegods saavelsom Lidetallet, anstillede omhyggelige Undersøgelser om Maaden, hvorpaa Jordegods, der tidligere havde været Kongegods, var kommet i privat Mands Eje, især siden Kongens egen Tronbestigelse, fordrede Adkomstbreve fremlagte, og formodentlig da, hvor disse manglede eller ej var tilfredsstillende, erklærede vedkommende Gods for atter at tilhøre Kronen. For dem, der saaledes maatte afstaa, hvad de havde troet at besidde med Ejendomsret, maa en saadan Reduction have været meget forhadt, og de har vel ikke undladt at gjøre al den Modstand, der stod i deres Magt. Men der tales dog ikke udtrykkeligt om noget saadant, end mindre om nogen ny Opstand, saa at man maa formode, at det Hele er løbet fredeligt af: et Tegn paa, at Kongens Magt og Anseelse nu ikke har været ubetydelig. Det eneste, der kunde ansees som Tegn til, at Reductionsverket har mødt Hindringer eller Modsigelser, er den Omstændighed, at Spørsmaalet om Hafthorssønnernes Ret til Borgesyssel blev endelig afgjort ved en Rigsretsdom af 12te Januar 1347, saaledes at Forleningen med Borgesyssel ud over Kong Haakons egen Levetid erklæredes ugyldig, og at Hafthorssønnerne ingen Ret havde til Sysselen. Brødrene maa derfor paa en eller anden Maade have fremsat deres

  1. See Brev af 3die August, Dipl. N. IV. 305. Uheldigviis er dette Brev faa fuldt af Huller, at man ikke deraf kan faa en heel Liste over Godset og Liderne. Godset var her meget betydeligere end i Borgesyssel, thi hvad man kan læse af de optegnede Ejendomme i denne ene Skibrede, udgjør omtrent 50 Mks. Bool; Lide-Antallet er 62. Men Jordegodset stod her ikke i saa høj Verdi, thi om mange af Gaardene anføres det udtrykkeligt, at de var bortbyggede for mindre end den oprindelige Skyld. Saaledes f. Er. Lykke 5 Ør. Bool bortbygget for 4 Ører, i Thorp 6 Er. B. bortbygget for 3 Ører. De fleste af Gaardene vare bortbyggede for deres paalydende Taxt. Man maa altsaa slutte, at Borgesyssel var et mere yndet Opholdssted end mange andre Egne i Riget.