forvisset om at mange andre vare der, hvis Navne nu ej længer ere opbevarede, blandt dem fornemmelig de nysomtalte islandske Høvdinger, og den orknøiske Jarl Magnus, der upaatvivlelig maa have været indkaldt for at aflegge sin Lehnshylding, og hvis Besøg i Bergen desuden gjøres sandsynligt af den Omstændighed, at Biskop Viljam af Orknø indfandt sat der, thi Biskopen af Orknø plejede at være en ligesaa sjelden Gjest i Norge som Jarlen, og begge ere rimeligviis nu dragne derhen tilsammen[1]. Kongen og hans Moder maa være ankomne temmelig tidligt i Juni, da de allerede den 9de April vare i Tunsberg[2]. Vi finde dog ikke deres Nærværelse i Bergen udtrykkeligt nævnt, førend den 20de Juni, da Kongen stadfestede sine Forfedres, de forrige Kongers, Gave af nogle Tomter til Predikebrødrenes Kloster i Bergen. Den følgende Dag var han med sin Moder tilstede i en Raadssamling, da Erkebiskopen fordrede af Hr. Haakon Agmundssøn, som Ombudsmand for den nogle Aar forud afdøde, og i Christkirken i Nidaros begravede Hr. Ragnvald Aslakssøns Arvinger, at han skulde udlevere ham det Capell, som samme Hr. Ragnvald havde skjenker til den Stuke, hvori han laa begraven, hvortil ogsaa Haakon ved Lagmanden Guthorm Kolbjørnssøns Kjendelse tilpligtedes[3]. Man har saaledes først afgjort de verdslige Sager, inden det egentlige Biskopsmøde begyndte sine Forhandlinger. Forsaavidt Kongens Hylding er bleven gjentagen, da maa den vel være skeet paa St. Hans-Dag. At Islendingernes Fordringer denne Gang ere blevne opfyldte, og at der virkelig under Raadets Segl maa være udstedt en Erkjendelse heraf, kan sluttes deraf, at da Hr. Ketil Thorlakssøn enten
- ↑ Magnus Jarl nævnes den 6te April tilligemed de øvrige norske Herrer i Ardroath d. 6te April, hvor de tilsammen udstedte et Brev til Paven til Forsvar for Kong Robert Bruce, men dette hindrer ikke, at han senere ud paa Sommeren kan have gjort en Reise til Norge.
- ↑ Her stadfestede nemlig Kong Magnus Hr. Paal Erikssøns Gave af Jordegods og den ham overdragne Fjerdedeel af Sagefaldet til Mariekirken. Dipl. N. I. 161.
- ↑ See ovennævnte Brev Dipl. Norv. II. 137. Ved „Capell“ synes her et portativt Altar eller et Tabernakel at vare meent. Denne Hr. Ragnvald Aslakssøn var rimeligviis ganske nylig død i Bergen, thi han nævnes som levende og Medlem af Kongens Raad, sent det synes, endnu d. 23de Juni 1316, see ovenfor IV. 2 S. 623; efter den Tid havde han været paa Orknø, maaskee som kongelig Sysselmand, havde der mistet sin Kone, og siden ført hendes Liig tilbage til Norge, see nedenfor: han selv havde skjenket Capellet til Stuken i Nidaros Cathedralkirke, rimeligviis raa sin Dødsseng, i Erkebiskopens Gaard paa Stranden i Bergen, og i Overvær af Hallvard Electus til Hamar og Salomon Chorsbroder i Oslo, hvilke begge neppe vilde have været tilsammen i Bergen uden i Anledning af Conciliet; altsaa maa Ragnvald være død efter deres Ankomst.
