Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/461

Denne siden er korrekturlest
443
1345. Kongens Foranstaltn. i Sverige m. Hens. til sit Ophold i Norge.

Tilfelde de skulde afgjøres af det hele Raad. Dersom Landet hjemsøgtes med Krig, skulde saavel Riddere og Svene, som Borgere og Bønder, efterkomme General-Embedsmandens og de i ethvert Landskab værende Meddommeres Anordninger til Rigets Forsvar; naar Slotsfogder afgik ved Døden, skulde nye beskikkes af General-Embedsmanden med de tilforordnede Mænd o. s. v. Fremdeles stadfestedes den tidligere Forordning af 30te November 1335 om Landefreden, med flere Tillæg, f. Ex. at General-Embedsmanden skulde kunne ride gjennem Landet med 45 Heste, at Forbudet mod at ride med flere Heste end det i Forordningen bestemte Antal (der nu for ringere Mænd end Svene forhøjedes til tre) alene gjaldt Fredstid, ikke Herferd, i hvilken Riddere og Svene kunde ride med flere Heste; at tolv udvalgte Mænd inden hver Lagsaga skulde efterspore og paadømme alle i den forefaldne Forbrydelser mod Landefreden og denne Anordning, og endelig at hver den Frelses-(skattefrie) Mand eller Kone, som pro forma kjøbte skattepligtigt Jordegods, alene for at besvige Kronen dens lovlige Skat, skulde være at ansee som fuldkommen Tyv og stande til Rette som saadan. Endelig bad Kongen alle Riddere, Svene, Borgere og Bønder at være General-Embedsmanden og hans Tilforordnede lydige og hjelpsomme ligesom Kongen selv, og anmodede paa:det indstendigste Biskoper og Raad, Klerker og Lægmænd, saasandt de elskede Retviished, at melde og kundgjøre Voldsgjerninger, hvor de hørte derom, og understøtte dem, der skulde paadømme dem. Navnlig stilledes den Opfordring til Almuesmændene, hvem Voldsgjerninger overgik, at anmelde saadant uden al Rædsel for Raadet[1].

Efter disse Forberedelser og Kundgjørelser skulde man nu have ventet, at Kongen strax paa Vinterføret var dragen til Norge. Men det

  1. Om disse Foranstaltninger findes der tvende Breve, begge daterede Uppsala den 6te December 1344, Dipl. Sv. 3863 og 3864. Det første er et Brev paa Latin til Indbyggerne i Uppsala og Vesteraas Biskopsdømme, at han havde overdraget sin Domsret til Erkebiskop Heming saavelsom Ridderne Nikolas Arnbjørnssøn, Israel Byrgessøn, Upplands Lagmand, og General-Embedsmanden Johan Christinessøn, samt hvorledes der med Paadømmelsen af Sagerne, Fogders Nærværelse o. s. v. skal forholdes. Det andet, paa Svensk, er den almindelige Forordning, der forstørstedelen gjentager hiin eldre af 1335 om Storflokker m. m., handler om General-Embedsmandens Hverv at modtage de kgl. Indtægter, og at sidde Dom med tre Raadsherrer for hver Lagsaga, samt om en Tolvmandsnevnd for hver Lagsaga m. m. Hiint første Brev er aabenbart kun en nærmere Anvendelse paa de angivne Diøceser af den almindelige Bestemmelse om General-Embedsmandens og de tre Raadsherrers Dommerhverv, og man kan derfor ej tvivle paa, at lignende eller forresten eenslydende Breve ogsaa ere udgangne til de andre Landskaber, kun nævnende for hvert enkelt tre andre Raadsherrer (formodentlig Biskopen og to verdslige) ved Siden af General-Embedsmanden.