Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/462

Denne siden er korrekturlest
444
Magnus Erikssøn.

skete ikke. Fra den 27de December 1344 til den 5te Januar 1345 finde vi ham endnu i Stockholm[1], den 9de Januar skal han have holdt et Raadsmøde i Telge[2], fra 11te Januar til 20de Februar reiste han om paa Retterthing i Sødermanland og Østergøtland[3], den 20de Februar var han i Smaaland[4], og den 24de i Vardberg, hvor han endog meddeelte Lejdebrev, der skulde gjelde indtil førstkommende 25de Juli, for Sendebud fra Stralsund, hvilket synes at vise, at han idetmindste enten den Tid ventede at komme tilbage til Sverige, om han ellers for Alvor tænkte paa at forlade det for længere Tid[5]. Dette synes ogsaa meget mindre at have været Tilfeldet, som Kongen netop nu atter efter lang Tids Forløb udnævnte en Cantsler for Norge, nemlig sin Klerk og Vice-Cantsler Arne Aslakssøn, der tillige efter den oprindelige Bestemmelse blev Provst for Mariekirken i Oslo. At han ikke udnævntes til virkelig Cantsler tidligere, torde maaskee alene have sin Grund deri, at han var uegte født og havde maattet ansøge Paven om Dispensation fra denne Mangel, førend han kunde ordineres og modtage noget geistligt Beneficium, saaledes ogsaa Provstedømmet ved Mariekirken, uden hvilket han vel heller ikke kunde faa Cantslerverdigheden. Denne Dispensation var ham formodentlig bleven meddeelt saa betimeligt, at Kongen i Løbet af 1344, sandsynligviis under sit Ophold paa Baagahuus om Sommeren, kunde udnævne ham til Cantsler og Provst og overlevere ham Rigsseglet, thi vi finde ham allerede i Besiddelse deraf og udstedende Landsvist-Breve samt andre Skrivelser i Kongens Navn fra Oslo i Begyndelsen af Marts 1345. Sidenefter ansøgte han Paven om Tilladelse til at forene med dette Provsti ogsaa to eller tre andre Beneficier, hvilken Ansøgning Kongen varmt anbefalede, saaledes at den blev ham indvilget i Løbet af Sommeren 1345[6]. Man skulde næsten fristes til at

  1. Dipl. Sv. 3872, 3378, 3880, Dipl. N. V. 175.
  2. Forordning i Hadorphs Udg. af Bjarkøretten, S. 19. Her nævnes rigtignok kun „Søndag efter Knutsmesse“, uden at der tilføjes, om det er Knut Hertugs eller Knut Konges; og da vi nu see af Dipl. Sv. 3966, at Magnus ved Knut Konges Messe (10de Juli) var i Telge, er det vel muligt, at Forordningen er at henføre til det samme Ophold, altsaa 17de Juli.
  3. Kongen sad 11te og 13de Januar Retterthing i Strengnes, Dipl. Sv. 3885, 3887, 16de Januar i Gaasunge, 3889, 20de i Nykøping, 3891, 3892, 9de Februar i Skeninge, 3896.
  4. Brev, dateret Hvetlanda 20de Februar. Dipl. Sv. 3900.
  5. Dipl. Sv. 3904.
  6. Arne Aslakssøn nævnes som Kongens Klerk, der beseglede hans Breve, og fulgte ham i Sverige fra 18de Januar 1342 til 13de Januar 1344, Dipl. N. I. 277, III. 220, V. 165, Norg. gl. L. III. S. 162, 163. Som Cantsler nævnes han allerførst den 6te Marts 1345, i Oslo, Dipl. N. II. 269. Han