mar var borte paa sin Jorsalaferd[1]. Hvad der i høj Grad bestyrker disse Formodninger, er den Omstændighed, at den pavelige Indvilgelse paa Kong Valdemars Andragender er dateret den 11te September, altsaa to Dage efter hans Indvilgelse paa Kong Magnus’s, og Dagen før hans Brev til denne; dette viser, at der enten samtidigt maa have været svenske og danske Sendebud ved Curien, eller at Kong Magnus’s Afsendinger ogsaa have besørget Kong Valdemars Erender[2]. I sidste Fald bliver det vist, i første idetmindste sandsynligt, at begge Konger have haft et eller flere fælles Anliggender ved Pavestolen at besørge; men desuagtet maa man vel antage, at Valdemar intet har erfaret om det Andragende fra Kong Magnus, der gik ud paa at faa Salget af Skaane m. m. bekræftet af Paven. Ej længe efter tiltraadte vel Sendebudene Hjemreisen, dog synes de endnu den 14de September at have været i Avignon, eftersom Paven paa denne Dag meddeelte Hertuginde Ingeborg Tilladelse til at velge sig en Skriftefader, der kunde afløse hende paa det yderste de reserverede Tilfelde[3]. Thi formodentlig fik de ogsaa denne Tilladelse med, ligesom de vel og havde medbragt Ansøgningen derom.
Allerede om Vinteren forud, medens Kong Magnus opholdt sig i Ljodhuus og raadslog med sine svenske Stormænd, var Erkebiskop Paal
- ↑ Hendes Fødsel henføres i Chronicon Scr. R. D. VI. p. 526 udtrykkeligt til Paaskedag 1347. Vi ville senere see, hvorledes Valdemar under en anden politisk Combination, hvorved han nærmede sig Albrecht af Mecklenburg, her festede først Margrete, siden, efter hendes Død, Ingeborg, til dennes Søn, og at Haakon fik hans flere Aar yngre Datter Margrete (opkaldt efter sin eldste, i 1350 afdøde Syster).
- ↑ Man skulde næsten formode, at Valdemars Andragender ere forfattede, medens han i Juni 1347 opholdt sig i Lübeck (see Suhm XIII. 173), og at Magnus’s Sendebud have ledsaget ham did eller indfundet sig hos ham der, thi foruden hiin Bøn om Absolution indeholder hans Ansøgnings-Rolle kun Andragender om kirkelige Forfremmelser for tre af hans Hofklerker, hvoraf to vare fra Lübeck eller dets Naboskab, nemlig hans Cantsler, Henrik Vogt, Klerk fra Verdens Diøcese, for hvem han søgte om Wittstocks Sognekirke i Havelbergs Diøcese, og Dietrich Coesveld, en lübecksk Klerk, for hvem han søgte om et Canonicat og en Præbende i Lübeck. Den tredie var Johan Holt, Klerk fra Tournay, for hvem han søgte om et Canonicat ved St. Donatiens Kirke i Brügge.
- ↑ Regest. Clement. VI. commun. ann. VI. lib. 4. p. 2. fol. 301. ep. 274. Forøvrigt kan man her ikke see, om det er Hertuginde Ingeborg, Kongens Moder, eller den anden af samme Navn, Hertug Valdemars Enke, der menes; Brevet nævner nemlig kun „Ingeborg Hertuginde af Sverige“.
