Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/488

Denne siden er korrekturlest
470
Magnus Erikssøn.

død i Nidaroos den 1ste Februar 1346[1]. Man maa give ham det Lov, at han i de tolv Aar, han bestyrede Erkestolen, udviklede megen Virksomhed og Embeds-Iver, idet han hyppigt holdt Provincialconcilier, sørgede for god Orden i sin Provins .og paasaa omhyggeligt sin Kirkes Rettigheder. Man har endnu fra ham en kortfattet Fremstilling af de vigtigste Troeslærdomme, Kirkebud, Regler for Kirkeskikke, som ved Barnedaab, Skriftemaal, Altergang, Egteskabslysning, Confirmation, m. m., der i sig selv intet Nyt eller Særegent indeholder, men kun synes at være en til Menigmands Tarv og efter hans Fatte-Evner afpasset Anviisning, bestemt til at forelæses i Kirkerne, maaskee og til at udbredes i Afskrifter, og formodentlig har været vedtagne paa et af hans Concilier, siden den kaldes „Synodalia“[2]. Men ved flere Lejligheder gjør hans Optræden et mindre godt Indtryk, baade før hans Ophøjelse paa Erkestolen, da han endnu var Cantsler, og efterat han havde opnaaet Landets højeste kirkelige Verdighed. Som Cantsler synes han at have haft Geistlighedens eensidige Fordeel mere for Øje, end det vel kunde bestaa med hans Stilling som Kronens Embedsmand, og som Erkebiskop lagde han en Ængstelighed med Hensyn til sine virkelige eller indbildte Rettigheder for Dagen baade ligeoverfor Kongen og i sine Forhandlinger med Erkebiskopen i Uppsala, der endog kunde kaldes Smaalighed. Efter hans Død skreed Chorsbrødrene ved Nidaroos Kirke strax til Valg af hans.Efterfølger paa foreskreven Maade og udvalgte eenstemmigt den oftere omtalte Chorsbroder og Biskop Haakons Ven Arne Einarssøn, med Tilnavn Vade, der allerede var Official, og saaledes vistnok den meest anseede iblandt dem. Det tjente desuden maaskee og til hans Anbefaling, at han var en Søn af Erkebiskop Eilivs Syster Ingebjørg[3]. Han modtog Valget og reiste om Sommeren tilligemed nogle Udsendinger fra Capitlet til Pavesædet for at faa Bekræftelse, indsettende den førnævnte Sira Aslak til Official[4]. Pave Clemens overdrog efter Skik og Brug nogle Cardinaler at prøve Valgets Rigtighed, og da disse intet derimod havde at erindre, meddeelte Paven under 30te August 1346

  1. Isl. Annaler, S. 268.
  2. Norges gl. Love, III. S. 284–294. Et Uddrag deraf findes i Keysers d. N. Kirkes Historie II. S. 298–302.
  3. See Br. af 14de Marts 1336, Dipl. N. III. 184, hvorved Arne skjenker Chorsbrødrene og Communen 3½ Punds Leje i Gemlen i Skaun og 1 Spanns Leje i Vormedal i Orkedal for sin Moder Ingebjørgs Lejested foran det nye Capel (Nystunken) i Christkirken. Bagpaa dette Brev staar der skrevet „Testament for Ingebjørg, Erkebiskop Eilivs Syster, om Gemlen i Skaun“.
  4. Isl. Annaler, S. 270.