Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/489

Denne siden er korrekturlest
471
1346–47. Arne Einarssøn bliver Erkebiskop.

sin Bekræftelse, idet han ogsaa samme Dag udgav de sedvanlige Anbefalingsbreve for ham til Capitlet, Stadens og Diøcesens geistlige og verdslige Indvaanere, alle Provinsens Lydbiskoper og Kongen[1]. Nogle faa Dage efter lod Paven ham, der allerede havde Presbyterat-Graden, indvie til Biskop af Gaucelin, Cardinalbiskop af Albano, og Pallium tildele af to Cardinaldiaconer, der tillige modtog hans sedvanlige Lydigheds-Eed, hvorefter Paven den 16de September gav ham Tilladelse til at drage hjem[2]. Han blev dog, som det synes, endnu nogen Tid ved Curien, thi det er sikkert, at han ej kom hjem til Norge førend ved Midsommerstid i det næste Aar, og saaledes var det ganske vist tinder hans Ophold i Avignon, at han modtog to pavelige Skrivelser, daterede den 25de September, altsaa kun ni Dage senere end hiin Tilladelse til Hjemreisen, hvori det paalagdes ham og han befuldmegtigedes til selv, eller ved andre, at efterspore og inddrive saavel den Rumaskat, der skyldtes Pavestolen i hans Provins, som de Restancer, der endnu stode tilbage baade af Sexaars-Tienden og Treaars-Tienden[3]. Formodentlig fik han vel ogsaa det Hverv at indsamle den nys paalagte Treaars- og Toaars-Tiende, skjønt ingen Breve derom ere levnede, og det rigtignok kort efter betroedes andre særskilte Udsendinger.

I Forbindelse med de allerede omtalte Finans-Operationer søgte Pave Clemens ogsaa ved fortsatte Reservationer af geistlige Embedsbesettelser at skaffe Penge idet pavelige Skatkammer. Den 13de September 1347 emanerede der fra Curien en Bulle[4], hvori Paven yttrede, at han, i Betragtning af at det pavelige Kammere Indtægter vare saa smaa og ubetydelige, at de ej strak til at bestride de mangfoldige Byrder, som paalaa det, samt for at afhjelpe denne Mislighed ved honette og tilladelige Midler, havde allerede Dagen efter sin Indvielse den 20de Mai 1342 forbeholdt sig eet Aars Indtægter af alle geistlige Beneficier, Verdigheder o. s. v., som da vare ledige eller i et Tidsrum af to Aar maatte blive ledige ved det apostoliske Sæde eller hvorsomhelst andensteds, naar det ifølge speciel apostolisk Reservation tilkom Pavestolen selv at besette dem; men at han, da det viiste ilet, at den Forlegenhed, hvori Kammeret befandt sig, alligevel ikke var fjernet, havde udstrakt hiin Tilegnelse

  1. Om Valget m. m. see Bekræftelsesbullen af 30te August 1346, Regest. Clement. VI. commun. ann. V. lib. 3. fol. 50. ep. 19. Heraf sees det, at Flatø- og Skaalholt-Annalerne fejle, naar de henføre Arnes Indvielse til 1347, Isl. Ann. S. 272. Et Haandskr. af Lagmands-Annalerne har rigtigt 1346.
  2. Regest. Clement. VI. commun. ann. V. part. 2. fol. 94. ep. 133.
  3. Regest. Clement. VI. Secret. ann. V. fol. 135. ep. 584.
  4. Regest. Clement. VI. Secret. ann. VI. ep. 331.