i Oslo om Hafthorssønnernes Ret til Borgesyssel, hvorom der allerede ovenfor er talt. Disse Dommere vare Biskop Salomon, Hr. Ivar Agmundssøn, Cantsler Arne, Agmund Finnssøn, Hr. Ulf Saxessøn, Ole Helgessøn, Bjarne Erlingssøn, Eiliv Eilivssøn, Orm Eysteinssøn, Gunnar Thoraldessøn, Olaf Alfssøn, Borgar Anundssøn, Thord Erikssøn, Nikolas Paus, Lagmand i Oslo, og Hallvard Agmundssøn, Lagmand i Jemteland, altsaa Biskopen og tolv kongelige Mænd, hvoriblandt Cantsleren, og to Lagmænd. Det siges i Dombrevet, at de traadte sammen paa Kongens Befaling. Heraf følger det slet ikke, at Kongen har været personligt tilstede; thi Befalingen kunde meddeles dem skrifte sligt, igjennem Cantsleren, og da vi finde Kongen i Linkøping 11 Dage efter, bliver det i alle Fald sandsynligere, at han tilbragte Julen i det østlige Sverige, hvor vi ogsaa see, at han udstedte Breve til Norge kun under sit Secret, da Storseglet var efterladt hos Cantsleren. Men da vi ikke vide det mindste om, hvad Kongen tog sig for, eller hvor han var i Tiden fra 16de September 1346, da han var i Lagaholm, og d. 23de Januar, da han var i Linkøping, opstaar der jo altid en Mulighed for, at han paa Tilbagevejen fra Halland kunde have gjort et Besøg i Oslo, ja endog have opholdt sig der en god Stund, hvor lidet sandsynligt det end er. Af de forsamlede Dommere synes idetmindste Agmund Finnssøn at være tilkaldt for denne særskilte Anledning, da han fire Uger efter var hjemme i sin Syssel i Stavanger[1]. Dommen faldt, som det allerede er berettet, imod Hafthorssønnerne, idet Dommerne efter behørigt Overlæg fandt, at Kong Haakon ikke kunde bortforlene en saa stor Deel af sit Rige paa længere Tid end sine Levedage, „da Herredømmet og Befalingen over Thegner og Almue saavelsom al anden Rigsstyrelse i Norge alene tilkommer den, som ifølge ret Arv er kommen til Norges Kongerige“. Hermed maa saaledes denne Sag være bleven afgjort, idetmindste til Kongens, om ikke til Hafthorssønnernes Tilfredshed. Fra Ørebro lagde Kongen Vejen over det til hans Hustru som Livgeding udlagte Vermeland, for, som han sagde, at holde Retterthing[2]. Derfra begav han sig til Ljodhuus, hvor Biskopen af Skara og flere Herrer, navnlig Befalingsmanden over Skaane, var hos ham (25de Mai), og hvor der maaskee fremdeles blev raadslaaet om de hallandske og danske Anliggender[3]. Umiddelbart derefter gjorde han,
Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/493
Denne siden er korrekturlest
475
1347. Cantsleren besørger de løbende Forretninger i Norge.