Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/500

Denne siden er korrekturlest
482
Magnus Erikssøn.
44. Kongen opholder sig nogen Tid i Norge. Høvdingemøde i Oslo. Første Krigstog til Rusland.


Paa Baagahus opholdt nu Kong Magnus sig over en Maaneds Tid[1], beskjeftiget, som det synes, med allehaande Regjeringsforretninger, af hvilke der nu maa have været mange for ham at besørge, som ikke vel havde kunnet afgjøres ved Cantsleren, Hirdstjoren eller andre hans Ombudsmænd alene. Saaledes sørgede han for Retsplejen[2], og tilstod Bremens Borgere fri Handel paa Bergen mod alene at erlægge den Told, som af Kongerne Magnus og Erik var fastsat, saaat de fritoges fra den af Kong Haakon V paalagte[3]. Men ved ingen af disse, som overhoved ved intet under hele dette hans Ophold i Norge af ham udstedt Brev, nævnes der noget om Cantslerens Medvirkning, saaat man altsaa enten maa antage, at denne midlertidigt har nedlagt sit Embede, eller at Kongen fremdeles alene har beseglet med sit Secret, overladende de løbende Forretninger til Cantsleren. I alle Fald see vi atter denne optræde, ikke i Egenskab af Cantsler, men som slet og ret „Arne Aslakssøn“ idetmindste i eet af de Brevskaber, der udstedtes ved det Raads- eller Høvdinge-Møde, som nu holdtes i Oslo, medens han senere, i Kongens Fraværelse, atter viser sig som Cantsler: det maa derfor nok have været en vedtagen Sag, at han idetmindste ved Høvdingemøder midlertidigt nedlagde denne Verdighed. I Julen maa Kongen have haft det festligt hos sig paa Baagahuus og samlet mange højbyrdige Mænd ved sit Hof, thi vi see, at blandt dem, der strax efter deeltog i Høvdingemødet i Oslo, var der ikke mindre end fem, der her kaldes Riddere, medens de ved Modet i Ljodhuus et halvt Aar forud kun kaldes Emner„ altsaa maa Kongen ifølge gammel Vedtægt og Hirdskraaens saagodtsom udtrykkelige Bud have dubbet dem dertil ved Julehøjtiden. Disse fem var Sigurd Hafthorssøn, Bjarne Erlingssøn, Thorgils Smidssøn, Borgar Anundssøn og Orm Eysteinssøn[4]. Saaledes har da vel nu etslags Forsoning fundet Sted mellem Kongen og den førstnævnte, skjønt unegtelig ogsaa den Tanke ligger .nær, at Kongen denne Gang har viist sig

  1. I det sv. Rigsarchiv findes og et Brev udstedt af Kongen fra Baagahnus 1ste Decbr. 1347, og vi see af det følgende, at han opholdt sig her endnu d. 18de Januar. Naar derhos Portban omtaler et Brev, som Kongen d. 19de Decbr. skulde have udstedt fra Borgo i Finland, er dette upaatvivleligt en Misforstaaelse af „Baagahuus“.
  2. Det ovennævnte Brev til Ryfvlke-Lagmanden af 25de Novbr. 1347.
  3. Br. af 13 Januar 1348, Dipl. Norv. V. 197.
  4. See Dommen af 16de Febr. 1348, især sammenholdt med den af Jan. 1347.