Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/505

Denne siden er korrekturlest
487
1348. Kongens første Krigstog til Rusland.

mod at bruge fremmede Tropper, og med Vished veed man intet derom. Naar der tillige fortælles, at Grev Henrik af Holsten deeltog med Kongen i Toget, da er dette endog aldeles urigtigt, thi Grev Henrik var under hele Krigen i 1348 paa ganske andre Kanter[1]. Det vil i det følgende vises, at Beretningen om Tydskernes Anvendelse i Krigen, hvis den ikke er aldeles greben ud af Luften, maaskee især grunder sig derpaa, at de tydske Riddere og Herrer i Estland maaskee deeltog i det andet Felttog 135l, ligesom vi strax nedenfor ville see, at de allerede samtidigt med Kong Magnus’s første Tog gjorde en Diversion fra sin Kant mod Pleskov, hvilket maaskee kan have været aftalt, da Sendebud fra Estland strax for Kongens Afreise var i Stockholm og der fik hans Bekræftelse (29de Maj) paa det Forsikkringsbrev, som Kong Christopher d. 2den i sin Tid havde givet dem[2]. Overhovedet synes det, som om Riimkrønikens Skildring mere sigter til det andet Tog i 1351, end til det første[3]. For sin Afreise indsatte Kongen Fru Birgittas egen Broder,

  1. Grev Henrik af Holsten var den 22de Juli 1348, da Kong Magnus laa for Nøteborg, paa Nebbe-Gaard i Sjæland, see nedenfor S. 493, Note 4, og 22de Septbr. 1348 paa Ørkel (paa Fyn), Lüb. Urk. B. No. 910. Da Riimkrøniken udtrykkeligt siger, at han var med paa Toget, tør man ikke reentud benegte det, men det“ maa da have været paa Kongens andet Tog, i 1350–51, saaledes som det nedenfor nærmere skal omhandles.
  2. See Grams „Forbedringer“. Khavnske Selskabs Skrivter, IV. S. 47.
  3. Der er faa Begivenheder i Sveriges Historie, som er blevet mere mishandlede af senere Chronister og nyere Historieskrivere, end denne Krig med Rusland. Lige fra Ericus Olai af har man nemlig lagt Riimkrønikens uvederheftige Beretning til Grund her, som ellers ved Fremstillingen af Kong Magnus’s Historie. Uagtet det nok er muligt, at Riimkrønikens Beretning, nedskreven mange Aar senere, kan indeholde enkelte Omstændigheder fra Kongens første Tog, f. Ex. om de undertvungne Indbyggeres Daab, saa vil man dog, naar man nærmere gjennemgaar den, (vi ville i det Følgende korteligen meddele den) see, at den i sin Heelhed ikke passer paa Toget i 1348, saaledes som det fortælles i de paalideligste Kilder, og at den derfor maa gjelde Kongens andet Tog. Den væsentligste Forskjel er, at Riimkrøniken lader Magnus blive belejret af Russerne og komme i Nød, medens de samtidige Beretninger om Toget i 1348 tvertimod lade ham sejre og indtage Stenberg. Disse Beretninger, skjønt fra mange forskjellige Hold, ere dog saa merkeligt samstemmende, at man ikke et Øieblik kan tvivle om deres Rigtighed. Den vigtigfte og fuldstændigste er a) den i de russiske Annaler for 6856 (1347–48), som vi ovenfor især have fulgt. (Suomi f. 1848 S. 96–100). De sige udtrykkeligt, at Novgoroderne sende sine Tropper mod Kongen den 24de Juni, at Magnus indtog Nøteborg den 6te August, at Novgoroderne strax efter hans Bortgang begyndte Belejringen d. 15de August og indtog Borgen den 24de Febr. i det følgende Aar. Dernæst følger b) Detmars lübeckske Krønike VI. 270), der fortæller, at Kongen tiltraadte sit Tog efter Pints (8de Juni) 1348, begyndte at belejre Pekensaari (det finske Navn paa