Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/507

Denne siden er korrekturlest
489
1348. Kongens første Krigstog til Rusland.

alle Russerne skulde gaa over til hans Tro. Da de fremdeles vægrede sig herved, afbrødes Underhandlingerne, Sendebudene ilede tilbage til Nøteborg, og Magnus sejlede op til Borgen, som han begyndte at belejre med hele sin Krigsstyrke (24de Juni). Paa Efterretningen herom sendte Novgoroderne Hjelpetropper, der skulle have vundet en ikke ubetydelig Sejr over Kongens Mænd paa et Sted kaldet Shabtshe, men da ogsaa Tydskerne i Estland (enten Ridderne eller de estlandske Herrer), paa samme Tid gjorde et Indfald i Egnen om Pleskov, maatte de drage tilbage igjen; den russiske Storfyrst Simeon, til hvem der sendtes Bud om snarlig Hjelp, lovede vel at komme, men udeblev, og saaledes lykkedes det endelig Magnus efter sex Ugers Belejring (6te August) at indtage Borgen, efter en Capitulation, hvorved Besetningen fik fri Afmarsch, medens Kosma, Abraham og aatte eller ni andre Bojarer bleve i hans Vold som Gisler. Imidlertid havde han underkastet sig en Deel af det omliggende Landskaber og faaet de indfødte Indbyggere, Ingrer, Voter og Kareler, til at lade sig døbe, deels med det gode, deels med Tvang. At de bleve døbte, viser, at de betragtedes som Hedninger, hvilket vel og mange af dem virkeligt vare[1]. Paa Island og rimeligviis ogsaa i Norge gik siden det Sagn, at Kongen havde tvunget selve den russiske Storfyrste til at antage den rette Tro[2]. Efter saaledes at have nogenledes udrettet, hvad han vilde, vendte Magnus tilbage til Sverige med Gislerne[3], efterladende en Besetning i Nøteborg, vel forsynet med Levnetsmidler og andre Krigsfornødenheder[4]. Men aldrig saasnart var han borte, førend Novgoroderne viste sig paany (15de August) og indsluttede Borgen, som de nu blokerede eller belejrede lige til ind i Februar 1340, da de endelig vovede en Storm og indtog den med stor Blodsudgydelse[5]. De fleste af Besetningen – blandt dem maaskee ogsaa en-

  1. Dette bevidne baade de russiske Annaler og Paven i sin Bulle. Men merkeligt nok siges der ogsaa i Erkebiskop Nicolaus’s Chronicon (citeret af Lagerbring III. 395), at Kong Magnus i 1348 indtog Pekensaari og fangede Russernes Konge. Man maa vel have antaget Tysiatskosen Abraham for Kongen.
  2. Dette berettes nemlig i de isl. Annaler S. 276.
  3. Det er formodentlig ved denne Lejlighed, at han ogsaa bragte med sig til Sverige en russisk Pige, hvilken han satte i Vor Fru-Berge Kloster og skjenkede endeel Gods med hende, see Brev af 25de Aug. i 1350 i sv. Rigsarchiv, jvfr. Lagerbring III. S. 400.
  4. Detmar siger, at Besetningen kun udgjorde 400 Mand. De russiske Annaler sette den til 800 Mand, hvilket synes rimeligere.
  5. I de russiske Annaler fortælles der, at Novgoroderne vel lige fra 15de August 1348 stod for Borgen, (altsaa blokerede bero„ men at de Mandagen i Theodors Ugen (formodentlig Fastelavnsmandag d. 23de) begyndte at bestorme den, og indtoge den Tirsdagen d. 24de. Detmar siger ogsaa, at de indtoge den ved Fastelavnstider.