Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/516

Denne siden er korrekturlest
498
Magnus Erikssøn.

som, at den ubetydeligste Berøring meddeelte den fra Mand til Mand, og som oftest dræbende, undertiden efter faa Timer, stunddom i to–tre Dage, sjelden længere. Om dens Ødelæggelser faar man en nogenlunde Forestilling ved at erfare, at i Florents alene skal være død 96,000, i Lübeck 900, i Danzig 13,000. Fra Frankrige kom den om Sommeren 1348 til det sydlige England og udbredede sig ligeledes mod Slutningen af Aaret til Mellemtydskland, hvor den især rasede i 1349, og hvorfra den og arbeidede sig længer østover til Polen. I England greb den voldsomt om sig og rasede næsten fem Fjerding-Aar[1]. For dens Skyld maatte Parlementet, der skulde samles i Februar 1349, udsettes, først til 14 Dage efter Paaske, siden til ubestemt Tid, og endnu mod Slutningen af Aaret maatte Kongen udstede et udtrykkeligt Forbud mod, at Folk forlod Landet af Frygt for Smitten, „eftersom en ikke ringe Deel af Rigets Befolkning i denne Pest var ødelagt og dets Skatkammer udtømt“[2]. Man vil vide, at der i London døde ikke mindre end 100,000 Mennesker. Alle Beretninger om Sygdommens Ødeleggelser i Syd- og Mellem-Europa vise, naar man sammenligner dem med hinanden, at de Egne maatte prise sig lykkelige, som alene tabte den halve Deel af sin Befolkning, og at Tabet af to Trediedele, tre Fjerdedele, ja mere, endog var det sedvanlige. Man kan saaledes nok forestille sig, hvilken Folketomhed derved maatte opstaa i Nordens allerede før tyndt nok befolkede Lande. Af de tvende forenede Riger var Norge det Land, der først hjemsøgtes af Smitten. Maaden, hvorpaa dette skete, fortælles saaledes i de islandske Annaler, efter al Sandsynlighed efter den, forhen omtalte, samtidige og troverdige islandske Prest Einar Havlidessøns Beretning[3]: „Der kom sejlende fra England en Kogg, paa hvil-

  1. En ret god Fremstilllng af Pestens Gang og Virkninger findes i Häser’s Lehrbuch der Geschichte der Medicin und der epidemischen Krankheiten, II. Bd. S. 114 fgg. Med Hensyn til Norge er dog den Fejl indløben, at Pestens Ankomst did henføres til 1348 istedetfor 1349. Om Pestens Ødeleggelser i Avignon og blandt Pavens egne Omgivelser faar man en ret god Forestilling ved at gjennemgaa de pavelige Regnskabsbøger for 1348 og 1349 og sammenligne dem med de næstforegaaende; i de her optagne Gage-Fortegnelser staa nemlig alle pavelige Hof-Embedsmænd opregnede, lige fra Vicecantsleren til de ringeste Skrivere, og det er paafaldende, hvor mange af disse der vise sig at være døde i Pestmaanederne. I de isl. Annaler staar det, at Pave Clemens lod indvie Rhonen og Ligene kaste deri. De isl. Annaler sige ogsaa, at der i London blev kun 14,000 Mennesker i Live.
  2. Rymeri foedera etc., Breve af 1ste Januar, 10de Marts og 1ste December 1349. Saa sildigt som i December altsaa var Sygdommen endnu ikke ganske ophørt.
  3. Isl. Annaler, Udg. S. 280.