Biskop Villjam paa Orknø var formodentlig allerede for flere Aar tilbage død, da Pesten kom til Øerne. Han efterfulgtes af en Biskop af samme Navn, om hvis Tiltrædelsestid vi dog ej vide andet, end at den maa have fundet Sted før 1352[1]. Derimod er det ikke usandsynligt, at Biskop Thomas paa Syderøerne bortrykkedes af Pesten, siden det fortælles, at han døde den 20de Septbr. 1348[2]. Han var den sidste Biskop der, som indviedes af Nidaroos Erkebiskop. Til hans Eftermand udvalgte hele Diøcesens Geistlighed, som her udøvede sin gamle Valgret, med Tilsidesettelse af Capitlet, Abbed Villjam i Klostret Russin, og da han havde Tvivl om Valgets Gyldighed, forsaavidt Paven ved Provision kunde have forbeholdt sig Besettelsen, begav han sig lige til Curien, hvor Paven, efterat have ladet Valget prøve af tre Cardinaler, bekræftede det den 27de April 1349, idet han dog ogsaa ved en af de sedvanlige Følgeskrivelser anbefalede ham til Erkebiskopen i Nidaroos, som hans rette Metropolitan, saa at det ej var Pavens Hensigt derved at løse ham fra det Baand, der bandt ham og Syderøerne til Norges Kirkeprovins[3]. Han blev indviet af Cardinalbiskopen af Ostia og fik Tilladelse til Hjemreisen den 6te Mai[4]. Men inden han endnu forlod Curien, androg han blandt mange andre Sager hos Paven om, at han „i Betragtning af den lange, besværlige og farlige Søreise, der gjorde det vanskeligt og betænkeligt for ham at drage over til Norge“, maatte sende en anden i sit Sted, naar Erkebiskopen i Nidaroos fordrede hans Opvartning eller kaldte ham personligt til sig, kortsagt overhoved maatte fritages for personligen at indfinde sig hos ham udenfor Syderøernes Diøcese. Paven tillod ham alene for denne Gang at sende en Fuldmegtig i sit Sted til Erkebiskopen for at aflegge ham den sedvanlige Lydigheds-Eed[5]. Saaledes vedblev den kirkelige Forbindelse mellem Syderøerne og Norges Erkestol fremdeles, uagtet den var saa løs som muligt, og uagtet det herefter endog synes at være blevet Skik og
- ↑ Dette sees deraf, at den anden Villjam endnu er indført med den første Haand i hiin føromtalte Biskopsfortegnelse.
- ↑ Chron. Reg. Manniæ etc. S. 30.
- ↑ Chron. Reg. Manniæ. Udgaven af 1860, S. 162, 165.
- ↑ Sammesteds, S. 166. Han blev altsaa ikke indviet af Paven selv, som det heder i Chron. Reg. Mann. S. 31.
- ↑ Ansøgningsrollen med Pavens Resolution af 14de Juni 1349 findes i Clement. VI. Regest. Supplic. ann. III. p. 2. fol. 63. At Villjam da endnu opholdt sig ved Curien, synes at fremgaa deraf, at han en Maaned forud, den 7de Mai, fik Tilladelse af Paven til at optage et Laan paa 1200 Guldgylden, (Chron. Reg. Mann. S. 167) hvilket neppe skete andensteds end i selve Avignon og vel altid maatte medtage nogen Tid. Desuden er det rimeligst, at han ventede, indtil han fik Resolution paa sine Andragender.
