Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/533

Denne siden er korrekturlest
515
1350. Kongens Indrømmelser til sin Søn Haakon.


Alvessøn paa Haalogaland i 1356 og Aste Bjørgulfssøn i Skien 1354–1356; dog er det muligt, at flere Sysselsmænds-Omskiftninger ogsaa havde sin Grund i de Regjeringsforandringer i 1350 og 1355, som vi i det følgende komme til at omtale. Med Vished vides af de tidligere Sysselmænd ikkun Agmund Finnssøn i Ryfylke og Nikolas Djakn i Jemteland at have overlevet Pesten. Men allerede af dette, vi her have anført, er det aabenbart, at Pesten ogsaa maa have gjort store Huller i Embedsmændenes Rækker, og man kan deraf slutte, hvor stor Ødeleggelsen maa have været blandt Mængden.

47. Kongens Ophold i Bergen. Kongesønnen Haakon faar sin egen Hird. Hr. Orm Eysteinssøn udnævnes til Drottsete og Rigsforstander.


Kong Magnus’s vigtigste Regjeringshandling tinder hans Ophold i Norge, førend man neppe endnu var kommen nogenledes til Besindelse efter den frygtelige Landeplage, var, at han forberedede den Adskillelse af af Rigerne, der skulde finde Sted om fem Aar, naar hans anden Søn blev myndig, ved allerede nu at give ham en egen Hird med en Drottsete i Spidsen, der udførte Regjeringsforretningerne i hans Navn. De islandske Annaler fortælle nemlig om Kongens Ophold i Bergen 1350: „Kong Magnus og hans Dronning Blanche kom til Bergen, og gav han da sin Søn Erik Sverige, men Haakon Norge med Haandtag, satte dem i Kongesæde og forordnede dem en Hird, men sig selv forbeholdt han til Raadighed Haalogaland, Island, Færøerne og Hjaltland“[1]. Noget efter heder det: „Hr. Orm Eysteinssøn blev Drottsete i Norge, beskikket dertil af Herr Haakon den Unge“. Vi ville tillige idet følgende see, hvorledes Regjeringsforretningerne i Norge lige til 1355, da Haakon den unge selv overtog Regjeringen, virkelig besørgedes af Drottseten, der udstedte Breve under Rigsseglet – dog endnu ikke i Haakons, men i Magnus’s Navn[2], – og at Magnus i al denne Tid neppe

  1. De isl. Ann., Udg. S. 282. Den første Beretning om Kongens Ankomst til Bergen og hans to Sønners Ophøjelse i Kongesædet, findes i Flatø-Annalerne, Lagmands-Annalerne og de skaalholtske Annaler, hvorimod Beretningen om Orm Eysteinssøns Udnævnelse til Drottsete alene findes i Flatø-Annalerne. Alle henføre disse Ting til 1350, undtagen en enkelt Bearbejdelse af Lagmands-Annalerne, der næsten altid er et Aar forud og derfor henfører dem til 1349.
  2. Paa slige i Kongens Navn af Hr. Orm udstedte Breve ville vi i det følgende see flere Prøver, saa at vi her blot behøve at anføre nogle faa Exempler, nemlig det nedenfor omtalte af 3die Aug. 1350, udstedt medens Kongen var i Stockholm, og et fra Oslo den 21de Jan. 1355, udstedt medens Kongen var østover i Sverige. Dipl. N. II. 327.