lig var bekymret og nedslagen over Pestens Ødeleggelser og derhos trængte til deres Bistand til Fornyelsen af Krigen mod Russerne, der fremdeles laa ham paa Hjertet, samt medens der paa den anden Side ikke var nogen Modstand af Geistligheden at frygte, eftersom de fleste Biskoper vare omkomne i Pesten[1]. Som den Hovedforanstaltning, hvoraf alt det øvrige fulgte, maa man have fordret, at den unge Kong Haakon herefter skulde forblive i Landet og have sin egen Hird. Men hvorledes dette gik til, om Sagen allerede har været forberedt tidligere: f. Ex. paa hiint føromtalte Mode, der holdtes Sommeren forud rinder Kongens Fraværelse[2], eller den først var indledet under hans Ophold i Throndhjem, eller om der ikke engang her havde været Tale derom, men at han i Bergen blev tagen med Overraskelse, er ligesaa ubekjendt, som hvorvidt denne Forretning skete ved et formeligt Raadsmøde, eller ved et Hyldingsthing paa Christkirkegaarden efter gammel Skik[3], eller alene ved en af de sedvanlige Hof-Højtider. At noget lignende, idetmindste hvad Fordelingen af Rigets Indtægter mellem begge Konger angaar, allerede længe forud havde været forberedt, have vi ovenfor (S. 249) seet, hvor der handles om, at Kong Magnus saa tidligt som i 1340 søgte at unddrage Skatlandene og Haalogaland m. m. fra Bergens Fehirdsle og legge dem umiddelbart under sit eget Fadebuur. Men for den Sags Skyld kan gjerne denne Foranstaltning i 1350 ligefuldt være kommen Kongen noget uforvarende paa. Et Raadsmøde synes og i denne Anledning at maatte være holdt, uagtet vi ikke med Vished kan paavise, hvilke af Raadsherrerne der vare tilstede, ja uagtet det endog, som det strax vil sees, maa ansees temmelig vist, at Hr. Orm Eysteinssøn, der nu som Drottsete sattes i Spidsen for Regjeringen, ikke paa den Tid var i Bergen, men udnævntes først til sit høje Embede, efterat Kongen paa Tilbagereisen til Sverige var kommen til Østlandet. Ligeledes bliver det sandsynligt, at Kongen dog idetmindste fra Throndhjem af har forberedet dette Skridt, eller idetmindste været vidende om, at vigtige Regjeringssager skulde forhandles i Bergen, siden vi see, at Cantsleren, der under hans Ophold i Throndhjem endnu var i Oslo, beskjeftiget med de løbende Forretninger[4], indfandt sig hos ham i Ber-
- ↑ Jevnfør hermed ogsaa Keyser: „Den norske Kirkes Historie“, II. S. 359–364.
- ↑ See ovenfor, S. 497.
- ↑ See Ex. ovenfor, III. S. 585.
- ↑ Der haves nemlig et Brev, udstedt i Oslo paa sedvanlig Maade i Kongens Navn af Cantsler Arne den 10de April 1350, kun en simpel Stadfestelse af et Gavebrev, Dipl. N. V. 214. Men da var vel Kongen i Throndhjem, siden han skulde opholde sig i Jemteland ud over Paaske d. 28de Marts og derfra drage til St. Olaf.
