det, som om Baagahuus Fehirdsle og Borgesyssel forbeholdtes ham[1]. Formodentlig var det ej alene de blotte Indtægter, men ogsaa den virkelige Forvaltning af hine Landskaber, der saaledes blev ham forbeholdt[2].
4. Cantsleren nedlægger sit Embede, og Hr. Orm Eysteinssøn beskikkes til Drottsete samt Storseglbevarer.
Tiden, naar dette Møde bar været holdt, eller disse Beslutninger vedtagne, maa have været-de sidste Dage af Mai, thi allerede den 2den Juni lod Kongen udgaa et Brev til Indbyggerne af Hole Biskopsdømme, hvorom der i det Følgende vil blive Tale, i hvilket han strengelig indstevnede flere af dem til at møde i Norge for sin eller Drottsetens Domstol. Dette Brev er beseglet af Cantsler Arne i Kongens Nærværelse. Maaskee har Arne saaledes endog beseglet det Brev, hvori hans egen forestaaende Aftrædelse fra Cantslerverdigheden forkyndtes.
Kong Magnus opholdt sig sidenefter nogle faa Dage i Bergen og afgjorde formodentlig mange Regjeringssager, af hvilke vi dog kun vide Besked om een, nemlig om nogle Begunstigelser, han forundte de Kjøbmænd af den tydske Hansa, der opholdt sig i Bergen. De havde under hans Ophold i Bergen klaget for ham over, at de Levnetsmidler, som de behøvede, kunde de ikke engang for sine Penge finde tilfals paa Byens almindelige Torv, udenfor hvilket de dog hidtil ikke havde Lov til at indkjøbe dem; og Kongen, som fandt deres Klage grundet, tillod dem herefter at gjøre slige Indkjøb saavel udenfor som indenfor Bergens Takmarker, dog kun til eget Forbrug, ikke til Udsalg. Ligeledes brøde de klaget over, at de ikke kunde faa sine Debitorer til at betale hvad de skyldte, og Kongen bød derfor alle, der skyldte dem Penge, at betale disse inden en Maaneds Forløb, under Brevebruds Straf, og paalagde Fehirden og Sysselmanden i manglende Fald med Strenghed at inddrive Summen. I denne Forordning, dateret den 7de Juni, staar der intet om, at den er beseglet af Cantsleren: maaskee er den kun beseglet med Kongens Secret[3]. Kort derpaa forlod Kongen Bergen, formodentlig med hele sin Familie,
- ↑ Dette synes at maatte sluttes deraf, at da Kongen liden, i 1353, havde faaet den til Dronning Blanche udlagte Livgeding, Tunsbergs Fehirdsle, mod andet Gods i Elvesyssel, nævnes han, og ikke Haakon, som Herre derover.
- ↑ De isl. Annaler sige udtrykkeligen, at Kongen fik disse forbeholdne Landskaber „til ríkis“, altsaa til raade over. Dette bliver saameget mere sandsynligt, som det i det følgende vil vises, at Kong Magnus efter Haakons Thronbestigelse virkelig maa bane beholdt Vestfolden og flere andre Landskaber under sin umiddelbare Styrelse.
- ↑ Dipl. N. III. 272. Originalen er endnu i Behold med vedhængende Segl i Lübecks Archiv, men uheldigviis anføres det ikke i Dipl. N., om dette Segl er Storseglet eller Secretet.
