Maade nogenledes at efterkomme Foreningsacten, thi den 1ste October var hans Moder (og rimeligviis han selv) endnu paa hiint Slot[1], medens man d. 25de finder hende paa Vardberg. Men ved at føre Sønnen med sig hid, og gjøre dette Slot til sin og Sønnens Hovedresidents, medens hun opholdt sig i Sverige, handlede hun egentlig mod Foreningsacten, thi denne bød, at Kongen skulde tilbringe Aaret i Sverige, ikke i et egentlig dansk Landskab, der for Tiden snarere kunde siges at tilhøre Norge ene Sverige. Det var vistnok bekvemt, og laa endog næsten i Sagens Natur, at man til Kongens Residents valgte Steder i begge Riger, der laa ganske nær hinanden ved Grændsen, saa at Kongen med Lethed kunde komme fra den ene til den anden og derved paa nemmeste Viis opfylde Foreningsactens Bud. Men dertil vilde Ljodhuus, eller endog Skara, eller Hertugindens nærliggende Slot Nyhuus eller Axevalla have været bekvemmest for Sveriges Vedkommende; Vardberg derimod laa altfor langt sydover. Men Aarsagen til at hun helst opholdt sig her, og endog vovede at drage Sønnen med sig, var, som vi allerede have antydet, hendes Hengivenhed for Knut Porse, der allerede paa denne Tid upaatvivlelig maa have været beskjeftiget med, ivrigt og heldigt at agitere blandt de skaanske Magnater, mellem hvilke han havde mange Frænder, for at faa undergravet Kong Christophers daarligt grundede Magt, og derved selv erhverve sig desto større Magt og Besiddelser. Uagtet Efterretningerne om denne Tids Begivenheder ere yderst sparsomme og magre, saa mangler der dog ikke Tegn til at Forholdet mellem Kong Christopher og Hertuginden eller den unge Konge allerede var begyndt at blive spendt, idet nemlig en Mængde danske Raadsherrer, formodentlig Størstedelen af hele det danske Raad, deels den 1ste August, deels den 23de August, deels den 5te October 1320 afgav deres Forsikkring om at Kong Christopher skulde holde det Forbund, som han i April 1318 havde indgaaet med begge Hertuginderne og deres Børn[2]. Altsaa maa han upaatvivleligt fra sin Side have givet Tegn til, at han vilde bryde det, hvad enten nu allerede hans Systersøn Magnus’s Henrettelse havde fundet Sted, og han harmedes derover, eller, hvad det rimeligste er, at han var kommen under Vejr med Knut Porses og hans Venners Agitation, og sagte saa vidt muligt at tage sine Forholdsregler mod disse. Hvad der maatte gjøre ham forbittret, eller idetmindste mistænkelig, mod Knut Porse, om han ej allerede var det før, var den nøje Forbindelse, hvori denne traadte med Christophers afsagte Fjende, Hr. Nikolas Olafssøn Bille, en af Skaanes mægtigste Mænd, og forhen Drottsete hos Kong
Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/54
Denne siden er korrekturlest
36
Magnus Erikssøn.
