som om han for sin Afreise under Riddernes Megling har sluttet etslags Stilstand med Russerne, hvorved det bestemtes, at de Fanger, Russerne havde beholdt efter Tilbageerobringen af Nøteborg 1349, skulde udvexles mod de Gisler, Kongen havde medtaget til Sverige, nemlig Abraham, Kosma, o. fl., (see ovenfor) thi Udvexlingen fandt virkelig Sted i Dorpat, og den 9de Juni kom hine russiske Herrer hjem til Novgorod[1]. Mere udrettede Magnus ikke mod Russerne, og han havde af denne Krig, som han havde begyndt i en saa velment Hensigt, alene høstet Skam og Skade og gjort sig endnu mindre likt blandt Svenskerne, end han før var. Han havde vistnok i Sinde at komme igjen for at hevne sin Skendsel, da han endnu i 1353 anholdt Paven om Fornyelse af Korspredikningen mod Russerne, og Novgoroderne maa ogsaa have ventet ham, siden de fandt det nødvendigt strax efter at befæste Nøteborg bedre end før og omgive den med en Steenmuur[2]. Men uagtet Magnus, som vi ville see, baade fik den forlangte Pengehjelp af Paven, og mere til, blev der dog intet af noget nyt Krigstog. Hertil kan det vel for en stor Deel have bidraget, at Pesten nu ogsaa kom til Rusland, saa at det var farligt at begive sig hen til de Egne. Men Hovedaarsagen var aabenbart den, at
- ↑ De novgorodske Annaler, Suomi f. 1848, S. 109, 101. Der staar umiddelbart efter hiin Beretning om Novgorodernes Viborg-Tog: „Samme Aar drog Novgoroderne til Jurjev (Dorpat) og udvexlede de Nemetzer, som de i Orechov havde taget til Fange, imod Abraham, Kosma, Alexander og Andreas med flere af deres Mænd, der var hiinsides Havet hos den svenske Konge Magnus, og kom de alle … velbeholdne til Novgorod den 9de Jun, Martyren St. Alexanders Dag“. Nu er det vel saa, at alt dette, baade Toget til Viborg og Udvexlingen i Dorpat, i Annalerne, idetmindste den trykte Udgave, henføres til Aar 6858 (Septbr. 1349–1350), hvorved altsaa Viborgstoget skulde falde i Marts 1350 og Udvexlingen i Dorpat mellem Marts og 1ste Septbr. samme Aar. Men at Begivenheden er urigtigt henført til 6858 istedetfor 6859, er øjensynligt alene af den Grund, at Udvexlingen af Fangerne dog jo ej kunde finde Sted umiddelbart, førend Kongen bekrigede Russerne, men maatte skee derefter – og hans Tog falder jo netop i det Aar, som Russerne betegne med 6859 –; desuden er i den trykte Udgave af Annalerne Aaret 6859 ganske oversprunget, hvilket viser, at her en Fejl maa have fundet Sted, hvilket let kan forklares saaledes, at da Nøteborgs Indtagelse om Vaaren 1349 (6857) omtales under 6856, ere de ubetydelige Begivenheder, der skulde omtales under 6858, henførte til 6857, og fremdeles Krigen i 6859 til 6858, indtil endelig Fejlen er rettet ved Springet fra 6858 til 6860. Men heldigviis meddele Annalerne selv ogsaa et aldeles positivt og ubestrideligt Vidnesbyrd om, at 6859 (1350–51) er det rette Aar, idet de udtrykkeligt sige, at Dagen, da Novgoroderne kom til Viborg, var Mandagen den 21de Marts. Thi den 21de Marts 1350 faldt paa en Søndag, medens derimod netop i 1351 den 21de Marts var en Mandag. Denne Omstændighed sætter Sagen udenfor enhver Tvivl.
- ↑ Dette henføres i de novgorodske Annaler til 6860 (1351–1352,)Suomi l. c. S. 105. Formodentlig skete det allerede om Høsten 1351.
