Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/546

Denne siden er korrekturlest
528
Magnus Erikssøn.

Krigen var aldeles upopulær i Sverige, og at Magnus mødte for stor Modstand hos sine egne Mænd, til at han kunde faa noget nyt Krigstog istand.

49. Pavetienden m. m. indkræves i Norge og Sverige, og en ny Fireaarstiende paalægges. Johannes Guilaberti, pavelig Nuncius, bevilger Kongen et stort Laan, og Paven tilstaar ham Halvdelen af den nye Tiende.


Det er allerede ovenfor nævnt, at Pave Clemens i Aaret 1343 havde paalagt Geistligheden en ny Treaars-Tiende, der siden, i 1345, uagtet idetmindste Norges Geistlige havde gjort Indvendinger derimod, udvidedes til at blive en Femaars-Tiende, (s. o. S. 450, 451.) Det er ligeledes nævnt, at der endnu var nogle Restancer tilbage af de eldre Sexaars- og Treaars-Tiender, saavelsom af Rumaskatten, hvilke Erkebiskop Arne, da han var nede ved Curien for at indvies, fik det Hverv at inddrive, saaat det er heel sandsynligt, at ogsaa Inddrivelsen af den nye Treaars- eller Femaars-Tiende for det første overdroges ham. Sedvanligviis plejede ved slige Lejligheder Curien, naar den beregnede, at allerede endeel Penge vare indkomne og deponerede, at skikke en egen Nuncius for at modtage dem, indsamle det øvrige og sende eller personligt bringe de indsamlede Summer til det pavelige Kammer. Dette skete ogsaa nu. Saaledes see vi, at Pave Clemens ved en Bulle af 28de April 1348 udnævnte en Chorsbroder fra Majorca og Indehaver af Valram Kirke i Beziers Diøcese, ved Navn Viljam af Pareto, til sin Nuncius i Norge, Danmark og Sverige, eller Nidaroos, Lands og Uppsalas Kirkeprovindser, “forat udrette Pavens og den romerske Kirkes Erender“. Hvilke Erender disse vare, siges ikke, men naar man veed, at Femaarstienden nys var paalagt, og at de Bestikkelser, der tidligere udferdigedes til Nuncier i samme Erende, ere affattede næsten ligelydende med denne, kan man neppe tvivle om, at hans Hverv var at samle Tienden[1]. Et andet Spørgsmaal er, om han virkelig kom afsted. Vel fik han nemlig den 28de Mai næstefter bevilget et Beneficium for sig selv i Tournay Kirke, (han havde søgt om et i Uppsala,) og et andet i Agde Diøcese for en Frænde, som han agtede at tage med til Norden[2], men man hører ikke mere til ham, og det er højst sandsynligt, at han er død af Pesten, thi allerede den 1ste December 1348 beskikkede Paven en ny Nuncius til Nordens Riger og Kirkeprovindser, nemlig Peter af Gent, Sogneprest til St. Martins Kirke i Zomerg-

  1. Regest. Clement. VI. Secret ann. 6. ep. 3369, 3370, 3371, 3372.
  2. Regest. Supplicat. Clement. VI. ann. 7. part. I. fol. 101. Den her nævnte Frænde heed Gaucelinus de Quercu (Duchêne?)