indkomne pavelige Penge for dermed at sikkre sig Vaaben, Tropper og andre Forsvarsmidler, imod siden i visse Terminer at tilbagebetale dem i Flandern til den eller dem, som Pavesædet maatte befuldmegtige til at modtage dem. Herom blev man da enig med Johannes Guilaberti, der ogsaa var tilstede, paa følgende Betingelser: a) alle de Penge, som de paa Rigernes Vegne deputerede Modtagere, nemlig for Sverige Hr. Nikolas Drottsete, Hr. Gøtstav Arvidssøn og Sogneprest Johan i Køping, for Norge Hr. Orme Drottsete og Abbed Arnulf i Hovedø, erholdt udbetalte efter Nunciens Ordre af de pavelige Penge, skulde tilbagebetales Nuncien eller hvem han eller Kammeret maatte give Fuldmagt dertil i Brügge i Flandern i godt Sølv, efter Coursen 6 Mk. svenske Penge paa een fiin kølnsk Mark, førstegang 1200 Mk. fiint Sølv af de fra Sveriges Kirker modtagne Penge inden førstkommende St. Hansdag, og Resten inden St. Michelsdag efter; skete ikke Betaling til den Tid, skulde al deraf flydende Skade og Rente godtgjøres; b) Dronningen stillede til Sikkerhed hele sin Medgift, Biskopen sin Kirke, sine Indtægter og sit Gods o. s. v., og de øvrige ligeledes sine Ejendomme; c) Dronningen, Biskopen og de øvrige lovede med fast Stipulation, at Kongen, naar han kom tilbage, saavelsom de øvrige fraværende Herrer, Erkebiskop Peter i Lund, Heming i Uppsala, og de øvrige svenske Biskoper, samt Raadsherrerne og Ridderne Gøtstav Sunessøn, Karl Tukessøn, Ketil Glysing, Israel Byrgessøn, Throtte Peterssøn, Laurents Karlssøn, Magnus Knutssøn, Nikolas Dannæs, Magnus Gudmarsøn, Gregorius Styrbjørnssøn, Sigge Magnussøn, Andres Æskilssøn og Laurents Karlssøn, og Svenen Nikolas i Revlaste, der ligeledes vare fraværende[1], skulde godkjende denne Contract og underkaste sig de samme Forpligtelser, og vægrede de sig derved paa Grund af Fraværelsen, skulde de nu tilstedeværende alene overtage Forpligtelserne[2]. Herefter skete nu en heel Deel Udbetalinger, men saa langsomt, at der alene af denne Grund ej længer kunde være Tale om at tilbagebetale saa meget af Laanet som 1200 Mk. brendt eller 7200 Mk. svensk inden næste St. Hanstid, thi meget indkom først efter den Tid. Merkeligt er det, at hverken i Sverige eller Norge var der ved denne Lejlighed,Tale om anden Tiende end Treaarstienden.
- ↑ Hermed er det ikke sagt, at alle disse fraværende Herrer vare med i Krigen; om Biskop Thomas af Vegsjø er det f. Ex. vist, at han i Forvejen var hjemme paa Kronoberg. Men mange af dem, især de verdslige, var dog sikkert med Kongen, og vi vide det med Vished om Hr. Israel Byrgessøn, hvis han ei paa denne Tid allerede var død, hvad der er høist sandsynligt, men hvad man da endnu ikke vidste i Sverige.
- ↑ Original-Documentet herom findes endnu i det pavelige Archiv.
