Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/554

Denne siden er korrekturlest
536
Magnus Erikssøn.

ven gjerne see til at lindre og havde derfor efter Overlæg med sine Cardinaler besluttet at udskrive en Tiende af alle geistlige Indtægter i Sverige og Norge i fire Aar fra førstkommende Kyndelmisse at regne (alt saa fra 2den Febr. 1352 til s. Dag 1356) til lige Deling mellem det pavelige Kammer og Kong Magnus. Denne Tiende skulde Collectorerne i hvert af hine fire Aar indkræve og samle i to Terminer, nemlig 1ste Mai og 11te November, og hver Gang afgive Halvdelen til Kongen, eller den, hvem han paa sine Vegne gav Fuldmagt til at modtage den[1]. Til Overcollectorer udnævntes ved Skrivelse af samme Dag Biskop Peter af Linkøping, Biskop Thomas af Vegsjø og Abbed Arnulf i Hovedø Kloster, med udstrakt Myndighed til at anvende de kirkelige Tvangsmidler. For at undgaa al Tvivl og Bryderi med Hensyn til Beregningen skulde Pengene hæves i den paa hvert Sted i Omløb værende Myntsort[2]. Fremdeles fik Erkebiskoperne i Nidaroos, Uppsala og Lund, ved Skrivelse af samme Dag, Befaling om at lade Korset predike i alle tre Riger og nærliggende Øer mod hine Vantroende, med Tilsagn om at de, der nu tog Korset imod dem, skulde nyde samme Syndsforladelse og øvrige Fordele, som om de personlig drog til det hellige Land[3]. Samme Dag lod Paven endvidere Anmodning udgaa til Højmesteren og Ridderne i Lifland om at staa Kong Magnus bi, naar han dertil opfordrede dem, idet de sendte nogle tappre Mænd af sin egen Midte til Karelernes og Ingrernes Land for at hjelpe til deres Forsvar[4]. Biskoperne i Øsel og Dorpat, saavelsom Provsten i Riga, fik ligeledes Befaling om at forbyde alle Kjøbmænd og andre at bringe Russerne Vaaben, Krigsfornødenheder eller anden Hjelp, under de strengeste kirkelige Straffe[5]. Og endelig udskrev Paven fremdeles paa samme Dag efter Anmodning af den polske Kong Kasimir og til hans Hjelp mod Russer, Littauer eller Tatarer af den polske Geistligheds Indtægter en Fireaarstiende fra næste Allehelgensdag at regne, der ligeledes skulde deles halvt mellem Paven og Kongen. Man synes næsten med Vished at maatte antage, at han ogsaa her har ladet Korset predike[6].

  1. Regest. Clement. VI. commun. ann. 9. lib. 2. p. 2. fol. 124. ep. 1365.
  2. Sammesteds ep. 1366.
  3. Sammesteds, ep. 9. lib. 3. p. 2. fol. 199. ep. 910.
  4. Sammesteds, lib. 2. p. 2. fol. 163. ep. 1535, Theiners Monumenta Poloniæ I. No. 701.
  5. Sammesteds, No. 700.
  6. Sammesteds, No. 702. Denne Bulle har aldeles samme Indledning og bruger, hvor ikke de særegne Forhold gjør en Forandring nødvendig, aldeles samme Udtryk som Bullen til Norges og Sveriges Geistlighed, vorved Tien-