Alt dette var nu vistnok en god Hjelp, men til Krigen mod Russerne kom det forseent, siden Stilstanden maa have været sluttet og Fangerne udvexlede i Dorpat, førend hine Buller af 14de Marts kunne antages at have naaet Sverige og Finland. Men saa vilde jo rigtignok alligevel de Penge, som denne halve Fireaarstiende skulde indbringe Kongen, komme vel tilpas som Hjelp til at afdrage den store Gjeld, hvori han nu var kommen deels til Pavestolen, deels ogsaa til Grev Henrik og andre, der havde deeltaget i Krigen. Det lader ogsaa til, at Kong Magnus strax efter sin Hjemkomst har plejet Underhandlinger med Curien om at faa denne Tiende forlænget til fem Aar, og at Kong Valdemar i Danmark, ved at høre om denne Begunstigelse, der blev Magnus til Deel, ogsaa har søgt at opnaa det samme, ja at han endog har underhandlet med Pavestolen derom i Forening med Magnus. Men desverre savne vi nærmere Underretning om, hvorledes disse Underhandlinger bleve ledede. Vi erfare kun, at da Pave Clemens i Begyndelsen af August 1351 udnævnte Johannes Guilaberti til at modtage den Halvdeel af den nye Tiende, der skulde tilkomme Pavestolen, tales deri “ flere desangaaende udstedte Breve ikke om „Fireaarstienden“, men om „Femaarstienden“, og ej om Norge og Sverige alene, men ogsaa om Danmark, hvorhos det heder, at Paven nu har paalagt denne Tiende efter Ansøgning og Bøn af Kongerne Magnus og Valdemar og tilstaaet dem begge Halvdelen deraf[1]. Man maa formode, at Paven nu enten
- ↑ De Breve, som herom forefindes i de forskjellige pavelige Regestbøger, ere følgende: Pavens Brev til Johannes Guilaberti af 6te Aug. 1351, hvori han melder ham, at han efter Kong Magnus’s og Kong Valdemars Anmodning har paalagt Geistligheden i deres Riger en Femaarstiende, hvoraf de selv skulde beholde Halvparten, og den anden Halvpart modtages af de tre Overcollectorer for siden at udbetales ham (Rg. Element. VI. Secr. ann. 10. fol. 37, i Concept i Innocent. VI. archetyp. epist. ann. 9. 10. No. 238). b) Pavens Brev til Joh. Guilaberti af 8de August, hvori han udtrykkeligt befaler ham at modtage af Overcollectorerne den pavelige Halvdeel af {{sperret|Femaarstienden for de tre Riger (sammesteds). c) Pavens Breve til K. Magnus og K. Valdemar af 8de August, hvori han anbefaler Joh. Guilaberti, beskikket til at modtage den pavelige Halvdeel af Femaarstienden i deres Riger (sammesteds fol. 49, i Concept l. c. No. 245). d) Pavens Brev af 8de August til Joh. Guilaberti, hvorved han underretter denne om, at han efter Kong Magnus’s Bøn har i dennes Riger paalagt Geistligheden en Fireaarstiende, samt at Johannes af Overcollectorerne skal inddrive den pavelige Halvdeel deraf. Hvad der især synes at betegne denne Redaction som den, ved hvilken det havde sit Forblivende, er den Omstændighed, at Brevet ej staar i de egentlige Brevregester, hvor ogsaa slige Breve, der afgik uden at være fuldkom-
den paalægges. Det er øjensynligt at see, at de begge ere skrevne under eet, hvilket ogsaa vekker Forestillingen om, at Kong Magnus og Kongen af Polen have staaet i umiddelbare Underhandlinger med hinanden.
