Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/571

Denne siden er korrekturlest
553
1351. Erkebiskop Olaf i Nidaroos.

nævnes den føromtalte Arne Ketilssøn fra Oslo, der ogsaa Aaret forud mødte paa Biskop Salomons Vegne[1]. Forresten er intet opbevaret af hvad der besluttedes paa dette Concilium, som synes at være blevet holdt en fjorten Dage sildigere end den af Erkebiskopen tilstevnte Dag. Man seer kun, at flere Biskoper og Capitler under dette Møde have gjort Regnskab for sine Udbetalinger til de pavelige Under-Collectorer, der maaskee selv var tilstede.

Erkebiskop Olaf fik endnu samme Aar, han var kommen hjem til Norge, og ifølge en Ansøgning, som han umiddelbart derefter maa have indsendt til Curien, den Ret bevilget af Paven, at han, naar han holdt Messe i fuldt Ornat, eller naar han selv eller en anden i hans Nærværelse predikede, kunde selv eller ved den, der holdt Prediken, tilstaa enhver af de Nærværende, der bekjendte og angrede sine Synder, hundrede Dages Fritagelse fra de dem ilagte Pønitentser[2]. Omtrent samtidigt meddelte Paven en heel Deel anseede Personer i Norge det sedvanlige Confessionale, eller Tilladelse til at velge en Skriftefader, der ved Dødssengen kunde give fuldstændig Absolution. Da Rekken af dem, der fik denne Tilladelse, begynder med Olaf selv, er det og højst sandsynligt, at han har udvirket den for dem alle. De øvrige ere Biskop Salomon af Oslo, Biskop Jon af Garde i Grønland, Biskop Haavard af Hamar, Biskop Orm af Hole, Hr. Sigurd Hafthorssøn, Lodin Thoressøn Chorsbroder i Nidaroos, Hr. Agmund Finnssøn, Biskop Gisbrikt af Bergen, Hr. Ivar Oma, Ridder, og hans Hustru Fru Ingerid, af Bergens Diøcese, samt Botulf Asbjørnssøn, Kolbein Eindridessøn og Sigurd Ivarssøn, Chorsbrødre i Bergen[3]. Da man fra samme Tid forefinder en lig-

    der skete i Bergen den 21de Sept.; (Dipl. N. II. 313). Haavard af Hamar udstedte i Bergen den 3die Sept. 1352 sit Brev om, hvormeget han havde betalt de pavelige Collectorer i Pavetiende og Rumaskat (Dipl. N. I. 332). Erkebiskop Olaf kundgjorde ligeledes fra Bergen den 19de Septbr., hvormeget han havde betalt (Dipl. N. I. 334). Dette var maaskee allerede efterat Conciliet var sluttet, thi af den Omstændighed, at ikke Gisbrikt, men Domcapitlet i Bergen, Dagen forud gav sit Brev om de samme Udbetalinger, maa man slutte, at Biskopen selv ej længer var i Byen. Formodentlig er det da holdt nærmere den 3die September. Gisbrikt var i Bergen den 30te Juni (Dipl. N. I. 331).

  1. See nysnævnte Brev, hvor Biskop Gyrd nævnes.
  2. Reg. Clement. VI. commun. ann. 10 lib. 4. p. 104. ep. 776.
  3. Sammesteds lib. 4. p. 2. fol. 166 og lib. 3. de abs. in art. mort. ep. 120–124. Dateringerne af alle disse Confesfionaler, thi der er eet for hver, ere fra 22de Juni til 27de Juli. De fleste ere fra 14de Juli, det for Olaf selv af 10de Juli. Af de her nævnte Personer er Chorsbroderen Lodin Thoressøn i Nidaroos upaatvivleligt den samme Lodin, der havde overlevet Pesten og ene valgt Olaf til Erkebiskop.