holdt, opgives ikke, men da Kong Magnus den største Deel af Vaaren og Sommeren holdt sig paa de Kanter, kan det have været naarsomhelst i den Tid. Formodentlig var det i April eller Mai. Efter hvad der nys var foregaaet skulde man snarest formode, at der ogsaa her blev handlet om Fred mellem Valdemar og Greverne, og at man saaledes først har gjort et Forsøg paa at henskyde Voldgiftskjendelsen under Kong Magnus og Hertug Albrecht. Men hvad der end i dette Stykke har været forsøgt, kan dog intet videre været kommet ud deraf, thi ellers vilde et Opgjør, som fandt Sted i det følgende Aar, have været overflødigt. Desuden var Kong Magnus nu snarere paa en vis Maade en Part i Sagen, da han unegteligt under den sidste Feide havde begunstiget Kong Valdemar. Det er ikke usandsynligt, at baade Lübeckerne og Grev Henrik af Holsteen, der desuden endnu havde store Pengesummer tilgode hos ham, nu have truet ham med en Krig, der fremdeles maatte være ham meget ubelejlig. Derfor maa man vel antage, at Hovedøjemedet med denne Sammenkomst var at gjenoprette den gode Forstaaelse mellem . Kong Magnus selv og de andre krigførende Partier. . Dette bestyrkes ogsaa deels deraf, at Albrecht af Mecklenburg virkelig fik Fuldmagt til, i Forening med fire svenske Raadsherrer, at slutte en Stilstand med Lübeckerne paa hans Vegne, hvilken og virkelig kom istand og af Magnus siden bekræftedes den 9de August[1], deels af den Omstændighed, at han senere hen, først i August, havde paa Baagahuus en særskilt Sammenkomst med Grev Henrik og her indgik et Forlig med ham, hvis Hovedbetingelser formodentlig ved det større Møde i Helsinghorg allerede har været antydet. Det er meget muligt, at der her ogsaa har været forhandlet noget om Skaane, men isaafald er det vist skeet med al Varsomhed fra Valdemars Side, da det for Øjeblikket ikke kunde være tilraadeligt for ham at gjøre slet Magnus til Uven. Derimod kan man, efter hvad der var aftalt i 1350 mellem Valdemar og Hertug Albrecht, ikke tvivle om, at disse to havde benyttet Tiden til underhaanden at fremme sin egentlige Planer saa meget som muligt, og man kan ikke see
- ↑ Lappenbergs Sartorius S. 425.
hvorfor Huitfeld kalder det en Herredag, men da Kong Valdemar ikke kunde holde nogen saadan i anden Mands Land, og Ordet „parliamentum“, ogsaa kan oversættes „Møde, Sammenkomst, Forhandling“, maa man her heller gjengive det ved „Fyrstecongres“. At Magnus var tilstede, siges ikke udtrykkeligt, men det falder af sig selv, thi ellers havde man ikke behøvet at holde Modet i Helsingborg; at Valdemar var der, ligger i Krønikens Ord, naar den siger, at han vendte tilbage til Sjæland efter Mødets Slutning. At Grev Henrik var tilstede, synes af Chronisten at forudsettes og kan tillige sluttes deraf, at han strax efter indfandt sig hos Kongen paa Baagahuus. Chronisten tillægger, at Valdemar bekostede Fyrsternes Reise gjennem Sjæland.
