disse tvende listige Mænd tilsammen i Raadslagning med Kong Magnus uden Forestillingen om, at denne er bleven ynkeligt ført bag Lyset og overtalt til at indgaa paa Ting, der i Længden alene kunde bringe ham Skade. Et saadant Indtryk faar man idetmindste af det nysnævnte Forliig, som Kong Magnus d. 1ste Aug. paa Baagahuus afsluttede med Grev Henrik[1] ,og „hvorved alt skulde være afgjort mellem dem om Jorder, Slotte, Gjeld, Befestninger, Skade, Interesse, Tvistigheder, Had, Misfornøjelse og Uvenlighed, som hidtil havde været dem imellem, og aldeles nedlægges, saa at Greverne herefter ikke skulde kunne søge Kongen, Dronningen, Børn, Eftermænd, Arvinger eller Rigernes Kroner.“ Betingelserne vare disse: at Grev Henrik skulde egte en Niece af Dronning Blanche, altsaa vel en namursk Grevedatter, og med hende faa 5000 Mk. Sølv kølnsk Vegt, i Medgift, at Kong Magnus erkjendte at være Grev Henrik skyldig 8000 Mk. Sølv, nemlig 5000 i det nysnævnte Udstyr, og 3000 for de Tjenester, Greven og hans Broder Grev Claus eller Arvinger herefter skulde bevise Kongen, Dronningen, deres Børn, Eftermænd og Kroner; at disse 8000 Mk. Sølv skulde betales i Sølv eller Guld, 1200 i sex Aar efter hinanden hver Mortensdag, og Aaret derefter de sidste 800; at døde Bruden, førend Greven kom til at egte hende, skulde Kongen slippe med de 4000 Mk. Sølv; døde hun efter Bryllupet uden Børn, skulde Greven og Arvinger betale Kongen, Dronningen og Børn 4000 Mk. tilbage 4 Aar efter hendes Dødsdag; døde Greven før Bryllupet, skulde Kongen betale hans Broder Claus 4000 Mk., men døde Greven efter Bryllupet, uden Børn, skulde hun have Landskabet Segeberg med Slotte, Befestninger og alle Rettigheder til Livgeding, men vilde hun gifte sig igjen eller vende tilbage til sit Fedreland, skulde de holstenske Grever gjenkjøbe det for 6000 Mk. Sølv sex Aar efter Grevens Død; døde han og efterlod Børn med hende, da beholdt hun det paa Livstid, undtagen om hun igjen giftede sig eller drog til sit Fedreland, i hvilket Tilfelde hun skulde have 3000 Mk., og de øvrige 3000 tilfalde Børnene; at Kongen forbandt Dronningen, sine Børn og Eftermænd til fast Venskab med Greverne, saaledes at muligtviis opkomne Stridigheder mellem deres Venner skulde søges forligte ved tvende Raadsherrer, en fra hver Side; og om nogen af Kongens Tjenere fornærmede Grevens Mænd eller omvendt, skulde tvende Mænd paa hver Side dømme dem imellem efter Landsloven. Kongens Gjenpart af dette Forlig besegledes af ham, Dronningen, og
- ↑ Dette Forlig meddeles i dansk Paraphrase af Suhm XIII. 273, hvor dog uheldigviis Dateringen ej er anført, skjønt Originalen findes i det danske Geheime-Arkiv.
