Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/592

Denne siden er korrekturlest
574
Magnus Erikssøn.

Mecklenburg, have gaaet imellem dem og benyttet dem begge som Redskaber for sine omfattende Planer.

Det var kort før hiin Sammenkomst mellem Grev Henrik og Kong Magnus, at denne fra Marstrand af (d. 14de Juli) gav Heine Stywe Fuldmagt til at indløse sine til Lübeck pantsatte Kroner, og ej længe efter (d. 9de August) bekræftede han den Stilstand, som Hertug Albrecht og de fire svenske Raadsherrer havde sluttet med Lübeck. Den bestemtes at skulle vedvare indtil næste Aars Pints, og i Mellemtiden skulde Lübecks Borgere frit kunne besøge alle Kongens Riger, Sverige, Norge og Skaane, samt andre hans Besiddelser og Privilegier[1]. Fristen var vel kort, men han havde allerede, som det lader, givet Greverne af Holsten Fuldmagt til at fornye Stilstanden paa to Aar, naar den var udløben[2], og den blev ogsaa ganske rigtig fornyet, ej alene i 1353, men ogsaa senere Gang efter Gang, altid med meget korte Frister[3]. Dette kan vanskeligt forklares anderledes, end at baade Stæderne og Kongen ønskede at holde Lejligheden aaben til at faa de bestaaende Handelsforhold ordnede anderledes, idet hine altid søgte at udvide sine Friheder og harmedes over de Forbud, der sigtede til at værne om Kronens og de indfødte Kjøbmænds Rettigheder, medens Kongen og hans Undersaatter allerede fandt de dem indrømmede Privilegier uforholdsmessigt store og harmedes over den Frekhed, hvormed de stadigt søgte at omgaa eller ligefrem overtræde hine Forbud. Magnus maatte selv ved denne Lejlighed fornye, ja tildeels endog udvide de dem tilstaaede Rettigheder paa deres Laste- og Handelspladse (Vitten) ved Skanør[4]. Men i Norge, hvor det egentlig var Drottseten, Hr. Orm, der førte Regimentet, synes man tvertimod at have gaaet frem mod dem med en i lang Tid ukjendt Strenghed, og at det udtrykkeligt er bleven paalagt de kongelige Befalingsmænd at see

  1. Lappenbergs Sartorius. II. S. 422.
  2. See de tre holstenske Grevers Brev, udstedt i Lübeck den 29de August 1352, hvorved de erklære at ville overtage Fuldmagt af Kong Magnus (naturligviis til at underhandle), hvis der i de to Aar fra næste Pints at regne udbryder Krig. Dipl. N. III. 279. Dette maa have været aftalt mellem Kongen og Grev Henrik, da de nys vare sammen paa Baagahuus.
  3. Fornyelserne ere nemlig fra Løverdag efter Pints 18de Marts 1353 til 2den Febr. 1354 (sammesteds); fra 11te Nov. 1354 paa et Aar (Styffe, Bidrag No. 16), fra 11te Nov. 1355 til 24de Juni 1356 (Dipl. N. II. 285), og derpaa endnu to Aar (Sartorius 423), fra 29de Mai 1358 paa et Aar (sammesteds S. 453), fra St. Hans 1359 paa to Aar (Dipl. N. III. 308).
  4. Lappenbergs Sartorius, S. 424, 428. Her blev det blandt andet forbudet at tage Vaabnene fra nogen af Kjøbmændene, førend de fik komme ind i sit Herberge, medens de derimod tidligere skal have maattet aflevere dem.