thi den 28de i denne Maaned udstedte Paven en særskilt Befaling til ham om at indbetale alt, hvad han maatte faa inddrevet, enten i Brügge eller Brüssel til de florentinske Kjøbmænd Lorenzo Spinelli, Bancho Davantini og Perozzo Corsini, af det florentinske Handelshuus Alberti Antichi, der havde forpligtet sig til at besørge Remisserne til Kammeret, og som derfor og havde Fuldmagt til at meddele ham Qvittering i dettes Navn[1]. Herom udstedtes ogsaa under samme Datum et Brev til de nysnævnte Kjøbmænd. Johannes Guilaberti kom dog ikke afsted førend i Begyndelsen af det følgende Aar. Maaskee var det Pavens Hensigt at see Tiden noget an, om ikke Betalingen af Laanet nu ifølge den nysomtalte Dom skulde komme; men paa den anden Side synes rigtignok ogsaa Erfaring at maatte have viist, at et saadant Haab vilde være altfor sangvinsk. Imidlertid viiste Curien som sedvanligt endnu megen Langmodighed og Ulyst til at gaa et saa fromt Kongepar som Magnus og Blanche alvorligt paa Klingen. Paven forsøgte endnu ved indtrængende Bønner og ved at skildre sin egen Nød at bringe dem til at betale. Saaledes skrev han den 25de Februar 1356 til dem begge hver sit Brev, som Johannes Guilaberti skulde overlevere, og som ere ret oplysende baade om den Kjærlighed og Langmodighed, Paven i det længste nærede mod Kongen og Dronningen, og tillige om den Nød, hvori han selv maa have befundet sig. „Dersom du, kjæreste Søn“, siger Paven, „betænkte, hvilke
- ↑ Clement. VI. et Innoc. VI. literæ camerales, ann. 1–4 fol. Formodentlig var det vel ogsaa disse Kjøbmænd, til hvilke de af Kongen laante Penge skulde tilbagetales i Brügge, eller og maaskee Handelshuset Malabayla, der ligeledes havde Pavens og Curiens Pengeforretninger. Saaledes har man en Generalqvittering (smst. fol. 177), udstedt den 21de Nov. 1355 (kun 7 Dage forud) af Pave Innocentius til Antonio og Guideto Malabayla, hvori han melder, at efterat han havde givet sin Skatmester Biskop Reginald Ordre til med to andre Mænd at undersøge Malabaylernes Regnskab, blev det befundet, at disse blandt andet i Aarene fra 1348 til 6te Decbr. 1352 havde saavel af Kammerets Folk som af Nuncierne i England, Polen, Danmark og Norge samt andre Egne modtaget Penge og Kostbarheder, der omsatte i Gylden udgjorde 36964 Guldgylden og 10½ Gros i Sølv. Det skulde være ret interessant at vide, hvormeget der af denne Sum kom fra Norge. Det sees ligeledes af Skatmesteren Biskop Reginalds Regnskab for Aaret fra 31te Decbr. 1354–1355, approberet af Paven den 29de Mai 1358, at der i det Aar var indkommet fra Nuncierne i England, Sardinien, Portugal, Polen, Ungarn, Bøhmen, Aragon, Danmark, Sverige og Norge samt Kirkeprovinserne Køln, Toulouse, Auch, Vienne, Tarantaise, Lyon, Bordeaux, Tours, Sens, Rouen, Reins, Skrue, Air, Bourges og Narbonne 36052 Gylden, 9844½ Scudi, 9 Parisergylden, 500 spanske Doblas, 18 franske, 6 Kroner, 6 Angeli, 16 Pavilions, 20 Lions, 91 „Cathedræ“, 22 Aigneaux, 1904 Moutons, 98 Royaux fra Majorca, 9 Maravedis i Guld, 466 Gros de Tours, 124 alt. provençalsk, 7 Pd., 8 Sous, 1 Pen. pavelig Mynt.
