frid i Oslo, hvilke ej hørte til Cautionisternes Tal, skrev han den 1ste Marts Breve, hvori han alene sagde dem Complimenter for den Venlighed og Hjelpsomhed, de havde viist Nuncien under hans forrige Besøg, og bad dem at vedblive dermed samt at hjelpe ham til at faa udført sit Hverv, naar han nu atter kom til Norden[1]. Men det vigtigste Brev, Kongens Gjeld vedkommende, der nu udferdiges, var et, dat. den 22de Marts, hvorved Kammerauditoren, Johannes Maurelli, efter Pavens udtrykkelige Forlangende om at bringe Dommen i Udøvelse, paalagde Biskopen og Decanen i Lübeck, saavelsom den fornævnte Henrik Biscop, Chorsbroder sammesteds, under Straf, hvis de undlod det, for Biskopen af at underkastes Forbud mod at træde ind i nogen Kirke, for de andre af Excommunication, peremtorisk at forelægge Kongen, Dronningen, og de øvrige Medforlovere en Frist af fire Maaneder fra Forkyndelsesdagen at regne, inden hvilken de enten skulde have tilbagebetalt Laanet til Paven selv eller Kammeret, eller til de nævnte florentinske Kjøbmænd, eller og skulde paavise en lovlig Grund, hvorfor de meente sig fritagne derfor, samt, i Tilfælde af at ingen af Delene skete, da at skride til Executionens Forkyndelse. Iligemaade paalagdes det ved samme Skrivelse hine Executorer at indstevne de imidlertid afdøde Erkebiskopers og Biskopers Efterfølgere og Arvinger, der ifølge Contracten ligeledes vare pligtige at tilsvare Gjelden, med 120 Dages Frist til at møde for Kammerretten i Avignon, der at høre Procedure og at modtage Dom, hvilken, om de udeblev, vilde overgaa dem in contmnaciam[2].
Med disse Breve, og tillige med Anbefalingsbreve, ogsaa dat. d. 25de Febr. til Mestere, Schepens og Raadet i Tournay, til Borgermestere og Raadmændene i Lübeck, til Biskopen i Lübeck, til Chorsbroderen i Lübeck Henrik Biscop, pavelig Capellan, samt til Greverne Henrik og Claus i Holsten, begav nu Johan Guilaberti sig atter til Norden, efterat han den 31te Marts 1356 havde nedlagt i det pavelige Kammer de vigtigste Brevskaber vedkommende Kongens Gjeld[3]. Til Belønning for hans egne Fortjene-
- ↑ Regest. Innoc. VI. Secr. ann. 4. fol. 26. Det i Reg. indførte Brev er til Olaf; nedenfor tilføjes der, at ligelydende er udstedte til Biskoperne Nikolas og Sigfrid.
- ↑ Indtaget i et senere Forkyndelsesdokument for Erkebiskopen af Lund, hvoraf samtidig Afskrift findes i det vaticanske Archiv.
- ↑ Reg. Innoc. VI. Secr. ann. 4. fol. 23, 25. Den her nævnte Henrik Biscop blev kort efter, som vi ville see, udnævnt til Johan Guilabertis Medhjelper og spillede senere hen selv en ikke ringe Rolle som pavelig Agent. Originalfortegnelsen over de Breve, som Nuncien den 31te Marts 1356 deponerede i det pavelige Kammer, er endnu til i det vaticanske Archiv. Hvert af Brevene er her betegnet ved Anførelse af første og sidste Stavelse i dets næst-
