ster og formodentlig til desto større Skjerpelse af hans Iver havde Paven derhos den 21de Marts 1356 givet ham de Beneficier i den Würzburgske Diøcese, hvorom der ovenfor har været Tale[1].
Det vides ikke, naar Johan Guilaberti kom til Sverige i Aaret 1356; man veed alene, at han var der i Begyndelsen af November[2]. Sandsynligviis er han kommen temmelig seent afsted og har vel ogsaa reist langsomt. Om hans Virksomhed i den første Tid af hans Ankomst veed man ikke andet, end hvad der staaer i Forbindelse med Indkrævningen af Rumaskatten og Fireaarstienden; derimod hører man endnu i et Par Aars Tid ikke stort om Kongens Gjeld, ligesom det er vist, og i det følgende nærmere vil blive omtalt, at der heller ikke blev Tale om nogen Excommunication og Paaleggelse af Interdict førend i 1358. Da man nu ikke kan formode, at en saa dygtig og nidkjær Agent som Johan skulde have forsømt at handle med tilbørlig Raskhed, maa man næsten formode, at der ved denne Lejlighed har fra Kammerets Side, af Consideration for Kongen, og neppe uden efter Tilkjendegivelse af Pavens eget Ønske, været anvendt flere end sedvanlige Formaliteter for at skaffe Kongen saa lang Henstand som muligt. Dette synes allerede at fremgaa deraf, at Kammer-Auditoren, uagtet Dommen lød paa een Maaneds Frist fra Afsigelsesdagen, dog ved hiin senere Skrivelse, længe efter at Fristen var udløben, udsatte den til 4 Maaneder fra Forkyndelsen. Er nu ikke Johan Guilaberti kommen til Sverige før Høsten 1356, og da maaskee ikke har forkyndt Dommen førend i October eller November, udsattes
- ↑ Det er nemlig et Canonicat i selve Würzburg og Archidiaconatet i Kintzelsawe i Würzburgs Diøcese, „uagtet at Joh. G. besad et fast Capellani i Carpentras Kirke og havde faaet Provision til et Canonicat i Dorpat med Decanatet, og i Uppsala med Præposituren m. m., hvoraf han dog ej endnu var kommen i legemlig Besiddelse, og som han skulde give Slip paa, naar han kom i saadan Besiddelse af hint Archidiaconat“. Denne Udnævnelse skete „formedelst hans adelige Byrd, og fordi han var det apost. Sædes Nuncius i Danmark, Sverige og Norge“.
- ↑ Det tidligste af de af ham udstedte Qvitteringsbreve for Rumaskat m. m. i Sverige begynder med 3die November.
øverste og dets næstnederste Linje. Heraf seer man da, at de nedl. Breve vare følgende: a) Originalgjeldsbeviset af 19de Marts 1351, der sees ogsaa at have været forsynet med Kongens Segl; det er endnu til; b) En Overeenskomst mellem Kongen og hans Raad, denne Sag angaaende (tabt); c) Ratification m. m. givne af Kongen efter hans Hjemkomst (synes at maatte være Documentet af 12te Juli 1351, men angivet forskjelligt); d) Det store Regnskabsbrev om hvad der var indkommet fra Norge; e, f, g, h, i, k, l) Ratificationsbreve udstedte af Erkebiskop Peter i Lund, Erkebiskop Heming i Uppsala, Biskoperne Sigge i Skara, Egisl i Vesteraas, Heming i Aabo, Sigmund i Strengnes og Thomas i Emma; m) Det nysomtalte store Domsbrev.
