endnu i samme Aars Begyndelse som Drottsete i Kongens Navn havde udgivet og beseglet en Stevning til Østerdølerne, der uretteligen havde tilegnet sig et Vand og nogle Skove, tilhørende Kronen, om at møde i Oslo for Kongens Foged og Lagmanden, m. flere, ja endog saa sildigt som den 18de Juni, ligeledes i Kongens Navn, som Drottsete, havde udstedt et Forbud mod, at Kongens Forkjøbsret tilsidesattes i Bergens Fehirdsle[1]. Dog see vi Hr. Orm allerede Aaret efter optræde som Kong Magnus’s Drottsete og Sysselmand paa Vestfold[2], formodentlig derfor og som Hirdstjore og Befalingsmand paa Tunsbergshuus, det vil da vel sige, at han nu var den, som i Magnus’s Navn skulde raade over hans Deel af Riget, saa ofte og saa længe som Kongen var i Sverige. I Drottsetens Sted sees derimod den unge Kong Haakon at have antaget en Cantsler til Seglbevarer og Raadets Formand, og da denne Cantsler tilligemed Raadet, som vi ville erfare, i en Rekke af Aar stod ved hans Side som medvirkende i de fleste Regjeringshandlinger af nogen Vigtighed, maa man vel formode, at en Cantslers Udnævnelse har paa Grund af Kongens Ungdom udtrykkeligt været forlangt af Høvdingerne ved Hyldingen, og at der saaledes i Virkeligheden ikke skete anden Forandring, end at Cantsleren nu fik den Myndighed, som Drottseten før havde udøvet, mest af den Grund, at efter den nu hevdede Sedvane kunde en fast Drottsete alene staa ved Siden af en umyndig eller hyppigt fraværende Konge, en Cantsler derimod ogsaa ved Siden af en myndig, medens man dog kunde nedlægge saa stor Magt i hans Hænder, at han blev den virkelige Regent, saa længe Kongen, hvorvel efter Loven myndig, dog endnu i sig selv var et Barn. I Valget af Cantsler holdt Haakon, eller den, der ledede hans Skridt, sig den Bestemmelse efterrettelig, som bød, at Embedet skulde være forenet med Provstedømmet over Mariekirken i Oslo, thi den nye Cantsler blev Hr. Peter Erikssøn, der havde været Provst ved denne Kirke formodentlig lige siden Arne Aslakssøns Død i 1351[3]. Det maa formodentlig have
- ↑ Dipl. N. II. 1355. Norges gl. L. III. S. 174. Det første Brev er dateret Oslo 21de Jan. 1355, da Kong Magnus var i det østlige Sverige; det andet fra Agvaldsnes den 18de Juni, da Kongen var i Skaane. Høsten forud (d. 27de October) havde Hr. Orm ligeledes som Drottsete i Kongens Navn afsendt et Skib fra Bergen til Grenland (see nedenfor).
- ↑ Brev af 5te Decbr. 1357, Drabsforhør fra Sandsverv, indberettet af Hr. Orms Ombudsmand.
- ↑ I de hidtil forefundne Regnskaber fra hin Tid forekommer Hr. Peter aller-
formode, at „secreter“ er Skrivfejl for dróttseti? Brevet er kun aftrykt efter en Papirafskrift, formodentlig endog temmelig ny, og Originalen findes ikke. Men der skulde dog meget til at læse Drottsete saaledes fejl, og det passer aldeles med Forholdene, at Orm umiddelbart efter Hyldingen var uden Drottsetetitel.
