været en temmelig fremragende Personlighed, om vi end ikke kjende stort til hans politiske og administrative Virksomhed. Eet er forresten merkeligt ved de Breve, som deels siges at være skrevne af ham selv, deels ere beseglede af ham og saaledes skrevne under hans Opsigt, nemlig at Sproget er usedvanligt godt og reent for de Tider, uden de ellers saa hyppige Svecismer[1]. Skulde man heraf slutte, at han overhoved har søgt at holde svensk Indflydelse borte og støttede sig til samt paa en vis Maade stod i Spidsen for det Parti, der betragtede Unionen med ugunstige Øjne og helst vilde have den ganske opløst, men i Mangel deraf saa løs som muligt? Dette er saa langt fra at være usandsynligt, at det meget mere passer ganske med hele Aanden i den Agitation, der fremkaldte den Foranstaltning, som nu bragte ham Cantsler-Verdigheden, og som nødsagede Drottseten, der vist var saa svensksindet og unionell som muligt, til at træde af.
Det kunde maaskee ansees som et Tegn paa det samme antiunionelle Parties Overhaand efter Haakons Tronbestigelse, at vi ogsaa nu finde en af dets ypperste Repræsentanter, Hr. Sigurd Hafthorssøn, i Besiddelse af Syssel og saaledes anvendt som kongelig Embedsmand, medens han under Kong Magnus, som vi have seet, ikke opnaaede dette og saaledes altid maa have været betragtet af denne med Ugunst eller Mistro, skjønt han forøvrigt paa Grund af sin Byrd og sine store Besiddelser ikke kunde udelukkes fra Kongens Raad. Vi finde ham nemlig nu som Sysselmand paa søndre Hedemarken[2]. Han nævnes vel ikke ud-
- ↑ F. Ex. i den store Retterbot for Østerdalen af 1358, der i det følgende vil blive omtalt.
- ↑ Brev af 25de Mai 1358, udstedt af Lagmanden paa Oplandene og Thord Jonssøn, Hr. Sigurd Hafthorssøns Lensmand. (Dipl. N. II.). At da hans Sys-
først som Provst ved Mariekirken den 10de Febr. 1353 (Dipl. N. II. 315). Da der ingensteds er Tale om nogen Provst i Mellemtiden efter Arne Aslakssøns Død ved Curien, der sikkert indtraf ganske eller umiddelbart for 30te Mai 1351, da Sigfrid udnævntes til Biskop i Stavanger (s. o. S. 511), er det at formode, at Peter er bleven udnævnt til Provst strax efterat Budskabet om Arnes Død var kommet til Norge, altsaa hen i 1351. Man har intet Brev, hvor han nævnes som Cantsler, eldre end 8de Januar 1358 (Dipl. N. II. 338), men da man overhoved ikke har nogen Forordninger eller større Kongebreve af Kong Haakon eldre end denne Dag, hindrer dette ikke, at hans Udnævnelse til Cantsler kan være skeet tidligere, naar dette forresten, hvad der i nærværende Tilfelde ikke kan negtes, er det overvejende sandsynlige. Thi at han i enkelte Breve af 1356 og 1357 (som D. N. IV. 374, 385, I. 350) alene kaldes Provst til Mariekirken, gjør intet til Sagen, da disse Breve kun vedkom hans Embede som saadan, og da han i Breve af samme Slags, udstedte efter den Tid, da han med Vished vides at være Cantsler, ligefuldt vedblev alene at benævnes Provst o. s. v. (D. N. II. 358. IV. 412, o. fl.)
